Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indvinding og Fremstilling af Svovl paa Sicilien - Om Kunstsmør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ud i Trækar, hvis Bund og i Vægge iforveien ere befugtede
med Vand, at Svovlkagen kan slippe lettere.
Denne Fremstillingsmaade for Svovlet er ubestrideligt
forbundet med store Tab; thi Erfaringen har lært, at Udbyttet,
som en Calcarone giver i det Høieste er 70 Procent, men i
Almindelighed kun 50 Proc, af hele Svovlindholdet. Tager man
nu endvidere Hensyn til, at Productionsprisen for 100 Kilo
Raasvovl udgjør 9-10 Francs og derover, sees det, at man
consumerer et Brændsel, som er idetmindste dobbelt saa dyrt
som engelske Steenkul i Italien.
Ved den sicilianske Svovlproduction anvendes altsaa kun
de Kræfter, som ere til Raadighed paa Stedet, derimod ikke
Træ til Mineafstivning, mechaniske Hjælpemidler til
Heisning og Pompning, eller Kul til Udsmeltning. Mod enhver
Forbedring i Bjergbygning eller den egenlige Indvinding vil
der reise sig store Vanskeligheder, hvilke især have deres
Grund i Eiendomsforholdene og i Landets sociale Forhold i
det Hele taget. Her kan kun Lovgivningen hjælpe. Uden en
Ændring i den bestaaende Tilstand vil Øen blive betydeligt
paavirket af Concurrencen fra andre Lande, som fremstille
Svovlsyre af Kiser. (Chemisches Centralblatt, 1875, S. 16 efter
Berg- u. Hüttenm. Zeitung, Bd. 33, S. 243).
A. T.
Om Kunstsmør. For nogle Aar siden fik Mège
Mouriez det Hverv at anstille Forsøg paa til Brug for
Marinen og for den fattigere Befolkning at fremstille et Product,
som var billigere end almindeligt Smør og som kunde erstatte
dette. Forsøgene bleve udførte paa en Landeiendom ved
Vincennes. Han satte flere Malkekøer paa streng Diæt, saaat
Dyrene aftog i Vægt og gav forholdsviis lidt Mælk, men denne
Mælk indeholdt altid Smør. Hvorfra kom nu dette?
Mouriez formodede, at det opstod af Dyrenes Fedt, som igjen
absorberet af Organismen og sat i Cirkulation ved respiratorisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>