Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den for Planternes Ernæring meest passende Form for Qvælstoffet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Qvælstof-Gjødning voxede Planter, som udgjorde en
tredie Forsøgsrække, gjorde fuldstændigt Indtryk af
utilstrækkeligt ernærede Planter, og man kunde med Bestemthed paastaae,
at deres mangelfulde Uddannelse kun foranledigedes af Mangel
paa Qvælstof i Næringen. - Som Slutningsresultat fremkom,
at naar Jorden indeholder samme Qvantum mineralske
Næringsstoffer, der da ved en Tilsætning af Qvælstof i Form af
Salpetersyre var frembragt 3 Gange saa meget lufttør
Plantesubstans, i Form af Ammoniak derimod 6 Gange saa meget
som naar der ingen Qvælstofgjødning var blevet anvendt.
Ved Tobaksdyrkning er det derfor med Hensyn til det
qvantitative Udbytte af Gjødningen aldeles ikke ligegyldigt, i
hvilken Form Qvælstoffet bydes Jorden, At dømme efter de
meddeelte Forsøg betinge Ammoniaksaltene, i Forbindelse med
tilstrækkelige Mængder Mineralstoffer, et ganske betydeligt høiere
Udbytte end de salpetersure Salte.
Ogsaa af disse i fast Bund (Kiseljord) foretagne Forsøg
synes det, ligesom af Forsøgene med Mais i Næringsopløsning,
atter at fremgaae, at der gives Plantearter, som til en kraftig
Udvikling i den første Halvdeel af deres Vegetationstid
ubetinget behøve Ammoniaksalte, medens de i den sidste
Halvdeel behøve Qvælstoffet i Form af salpetersure Salte; thi
Tobakens Salpetersyre-Planter begyndte ogsaa at komme sig i
den anden Halvdeel og antage en sundere Farve. At
Ammoniak-Planterne voxede ligesaa regelmæssigt og kraftigt i den
sidste Halvdeel af Perioden som i den første, turde vel blot
have sin Grund i en da indraadt deelviis Iltning af
Ammoniaken til Salpetersyre eller salpetersuur Ammoniak, hvilket ikke
kunde indeholdes i de ofte skiftede og altid frisk tilberedte
Næringsopløsninger, i hvilke Maisplanterne befandt sig.
Endvidere anstillede Lehmann Forsøg med den gule
Lupin. Der gives ingen Oulturplante, som er forholdsviis saa
rig paa Qvælstof og dog trives saa fuldkomment i den mest
qvælstoffattige Jord som Lupinen. Paa de ufrugtbare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
