Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den for Planternes Ernæring meest passende Form for Qvælstoffet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sandjorder i Nordtydsklands Hedeegne udvikler den sig endnu ganske
fortræffeligt; men det er fuldstændigt uopklaret, hvorledes og
hvorfra den faaer den fornødne store Qvælstofmængde.
For at komme ind paa dette Spørgsmaal, og fremfor Alt
for at kunne afgjøre, hvilke Differenser der indtræde i
Lupinplantens Udvikling, naar den cultiveres paa den ene Side i en
aldeles qvælstoffattig Kiseljordbund, paa den anden Side i
samme men med qvælstofholdige Stoffer blandet Grund,
anstillede Lehmann flere Forsøg. De bleve foretagne med samme
Kiseljord, som brugtes ved Forsøgene med Tobak, og ellers
ogsaa paa samme Maade.
I det med salpetersuurt Natron gjødede Sand fandt
forholdsvis den kraftigste og meest eensartede Udvikling af
Lupinerne Sted, og man troede at maatte antage, at de saa
yppigt udviklede Planter af denne Række ogsaa vilde give den
største Høst af Frø. Dette fandt dog ikke Sted. Gjødning
med salpetersuurt Natron havde kun dannet meget Grønt, men
forholdsviis lidt Frø.
De Lupiner, som vare voxede i det med svovlsuur
Ammoniak gjødede Sand, viste allerede et meget tarveligt Udseende,
efterat de havde udfoldet 3-4 Blade. Deres Blade
skrumpede tildeels sammen og bleve gule. Flere Planter døde
hurtigt bort, og de øvrige vegeterede kummerligt. Men i Juli
indtraadte ogsaa ved de sidste en kraftig Væxt; de udfoldede
da mange Blomster, som ved Modningen gav aldeles
normalt Frø.
Meest Interesse frembød de uden Qvælstofgjødning
cultiverede Lupinplanter. I deres Væxt holdt de i de første Uger
fuldstændigt Skridt med Salpetersyre-Planterne, blev saa i de
næste 10 Uger noget tilbage for disse, men indhentede
senere det Forsømte paa den Maade, at man ved tilsidst at
sammenligne de bedste Planter i begge Parceller kun kunde
opdage ringe Forskjel. Her maa det rigtignok bemærkes, at
der ved Salpetersyregjødning kunde findes et større Antal meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
