- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Fjortende Aargang. 1875 /
335

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Galvanisering af Jern

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

maa Behandlingen foretages saa hurtigt som muligt. Ved ikke
for stærkt iltede eller for store Gjenstande er en enkelt
Neddypning tilstrækkelig. Men da i de fleste Tilfælde Jernet er belagt
med ulige tykke Iltelag, og de tykkere ikke fjernes ved en
enkelt Neddypning, anvender man temmelig almindeligt et
Svovlsyrebad før Saltsyren, hvortil anvendes lignende Kar.
Til 1 Rumfang raa Kammersyre tages 20-30 Rumfang Vand.
Syren maa altid være stærk nok til at indvirke paa
Jerntveiltet og Jerndobbeltiltet, hvorom man let overbeviser sig ved
Forsøg. Da Badet svækkes ved Brug, idet Syren neutralises,
maa den forstærkes ved Tilsætning af stærk Syre.

I dette Bad af fortyndet Svovlsyre blive Gjenstandene
liggende i længere eller kortere Tid, ved tilstrækkelig Fortynding
flere Dage, indtil Iltelaget er fjernet. Om fornødent hjælper
man til ved at børste Gjenstanden med en almindelig Børste
under Vædsken. Gjenstandene afskylles derpaa i Vand, førend
de neddyppes i Saltsyren.

Forzinkningen foretages derpaa ved Neddypning af
Gjenstandene i smeltet Zink. Metalbadet maa være
tilstrækkeligt stort, saaat Gjenstandene kunne dyppes fuldstændigt ned,
og uden at Badets Temperatur daler for stærkt. I
Almindelighed og især ved mindre Operationer indeholdes Zinken i en
Støbejernskjedel af halvcylindrisk Tversnit og med en lang
oval Aabning, under hvilken findes eet eller flere smaa
Ildsteder. Gjenstandene maae være tørre, naar de dyppes i Badet,
forat ikke Vanddampene skulle fremkalde Explosioner; og
Tørringen foretages enten over særegne Ovne eller idet
Gjenstandene en kort Tid lægges paa Kjedlens Rande. Neddypningens
Varighed afhænger af Gjenstandenes Størrelse og Badets
Varmegrad. Betingelsen for at faae et smukt tyndt Overtræk er,
at Zinken er tyndtflydende og at Gjenstandene blive saa længe
neddyppede, at de kunne antage Zinkens Varmegrad. Førend
man tager dem op, maa man fjerne Iltelaget, som svømmer
paa Zinken, da det ellers vilde hefte paa Gjenstanden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:14 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1875/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free