- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Fjortende Aargang. 1875 /
336

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Galvanisering af Jern

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Optagningen udføres ved Tænger og Kroge, som kunne være
anbragte til Tallier, og man maa nøie passe, at alt flydende
Zink faaer Tid til at dryppe tilbage i Badet, før Afkjølingen
indtræder. Man faaer et tykt og ujevnt Overtræk, naar der
afkjøles for hurtigt, naar Zinken ikke er varm nok eller er ureen
(jernholdig), eller naar Gjenstanden ikke holdes længe nok i
Badet til at Antage dettes Varmegrad.

Mindre Gjenstande, Søm, Skruer, Nitter o. a. neddypper
man i Traadnet eller gjennemhullede Øser, og ved Udtagningen
ryster man dem godt for at forhindre, at de skulle klæbe ved
hinanden. Det Samme gjælder om Galvanisering af Kjæder.

Processen lader sig udføre i mindste Maalestok, idet man
t. Ex. holder Zink smeltet over en Lampe og deri neddypper
de rensede Smaagjenstande. I Praxis afhænger det
oekonomiske Resultat især af Forbruget af Zink. Den danner
nemlig i flydende Tilstand ved længere Berøring med Jern en
Legering med dette Metal, som er tungtsmeltelig og med et
Jernindhold af 4-5 Procent er tyktflydende selv ved Rødglødhede,
saaat Badet er ubrugeligt til Galvanisering. Man maa derfor
anvende god reen Zink og undgaae alt, hvad der kan
bidrage til Dannelsen af Jernlegeringen. Dertil hører først og
fremmest en for høi Temperatur. Anvender man
Støbejernskjedler med directe Fyring underneden, blive disse næsten altid,
om ogsaa blot paa enkelte Stedet, rødglødende, og Zinken bliver
derved ubrugbar. Ved Constant Drift benytter man derfor med
større Fordeel en Ovn med Herd af Leer, hvor Badet opvarmes
ved overstrygende Gasflammer. Dannelsen af Jernlegeringen
kan naturligviis ikke ganske undgaaes, idet ogsaa ved saavidt
muligt lav Temperatur altid Jern optages fra Gjenstandene.
Legeringen samler sig paa Bunden af Badet, da den allerede med
6-7 Procent Zink ikke smelter i Zinken og er vægtfyldigere
end denne; den kan da tages ud med en gjennemhullet Øse.

Denne jernholdige Zink i bringes atter i Handelen som
»haard Zink« og omsmeltes i dette Øiemed ved høiere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:14 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1875/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free