Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Belysningsapparaterne for Fyrtaarne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Belysningsmateriale; dog vinder Petroleum Indgang, efterhaanden som
de Betænkeligheder, som dens Letantændelighed i Begyndelsen
foraarsagede, forsvinde, samtidigt med at det betjenende
Personale bliver mere fortroligt med Materialet, og efterat
Reynaud, Directeur for det franske Fyrvæsen, har forsynet et
stort Antal Fyrtaarne med Petroleum (s. dette Tidsskrifts
12. Aarg., 1873, S. 375).
Den anden Slags Belysning grunder sig paa Anvendelsen
af det elektriske Lys. Ved alle elektriske
Belysningsapparater til Fyrtaarne bliver den elektriske Strøm frembragt
ved Inductionsmaskiner, som bevæges af smaa Dampmaskiner.
Under den Forudsætning, at de elektriske Maskiner allerede
have opnaaet den ønskelige Grad af Paalidelighed, maa der
ved Vurderingen af denne Belysningsmaade fremfor Alt agtes
paa, om ikke en complet lille Dampmaskine med Reservemaskine
og en complet Dampkjedel med Reservekjedel ikke er for
omstændelig i sin Indretning, og om en Forstyrrelse i Maskinens
Gang kan gjøres tilstrækkeligt uskadelig, saaat det er muligt
at drive Inductionsapparatet Aar for Aar den ene Nat efter
den anden. Dernæst maa man overveie, om den større Afstand,
hvori det elektriske Lys er synligt, opveier Usikkerheden i
Driften af Inductionsapparatet.
Det synes, som om Praxis ikke har besvaret begge
Spørgsmaal til Fordeel for den elektriske Belysning, og at denne
kun er befundet hensigtsmæssig til Fyrtaarne ved meget
freqventerede Havne. Mere Udsigt til at anvendes og ogsaa større
Vigtighed har det elektriske Lys for Dampskibe, som ogsaa
iforveien have Maskiner, saaat Installationen ogsaa er mindre
omstændelig. Det er her ofte ønskeligt ikke blot at gjøre sig
bemærket ved et godt Signallys, men ogsaa at belyse en bestemt
Flade i nogen Afstand ved Hjælp af gode Reflectorer til bedre
Orientering.
Det optiske Apparat bestaaer altid af en Combination
af Lindser og Prismer. Lindsen bryder de fra Flammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>