Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svovlkulstof-Industriens nuværende Standpunct - Undersøgelser over Maltens Virkning ved Mæskning af Kartofler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er forstyrret, men Delenes Sammenhæng ikke er ganske
ophævet, hvorved ikke blot Svovlkulstoffet men ogsaa Dampene kan
gjennemtrænge dem. Ved Raps, Roer og lignende smaa Frø
lykkes det ved at anvende et almindeligt Knuseapparat, som
det findes i enhver Oliemølle; ved Palmekjærnerne støder man
paa større Vanskeligheder. Tidligere lod man Frøene passere
fire Fiintdelingsmaskiner efter hinanden, først et meget
grovtriflet Valseværk, derpaa en excentrisk Mølle, og tilsidst to Par
Knusevalser; men selv dette saa møisommeligt vundne Skraa
er ikke af bedste Beskaffenhed, indeholder deels for meget
Meel, deels 10 Proc. Smaastykker[1], som, da deres Structur
er uforandret, kun vanskeligt afgive Fedtet og derfor betinge
en langsom Extraction. Senere er det lykkedes Braun at faae
et fortrinligt Skraa ved blot at anvende to Valseværker, som
specielt ere construerede i dette Øiemed, og i 10 Timer
sønderdele over 5000 Kilogram Kjærner. Braun leverer dernæst en
Beskrivelse af Dispositionen og Arbeidsmaaden i hans Fabrik
i Moabit ved Berlin.
Braun har ogsaa forsøgt at benytte de flygtigere
Bestanddele af Steenolien til Extraction. Disses Opløsningsevne
for uforandret Fedt er dog meget mindre end Svovlkulstoffets,
og de kunne ikke benyttes til forskjellige Sorter Affald,
navnligt saadanne, som have ligget fugtigt eller ere blevne meget
gamle og indeholde klæbrigt Fedt, men som dog endnu ret
godt kunde extraheres med Svovlkulstof. Han er derfor vendt
tilbage til Anvendelse af Svovlkulstof. (Wagner, Jahresbericht
der chem. Technologi f. 1874).
A. T.
Undersøgelser over maltens
Virkning ved Mæskning af Kartofler. De mange uklare
og tildeels modsigende Anskuelser, der herske med Hensyn til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>