Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Brændslets Nyttevirkning ved Kraftmaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Dampen gaae fra Maskinta ud i Luften eller i
Condensatoren, uden at forvandles til Arbeide, og saalænge Ildstederne
ere construerede saaledes, at Luftarterne med en forholdsvis
høi Temperatur strømme ud i Skorstenen for at skaffe det
fornødne Træk tilveie, saalænge kan der ikke være Tale om
meget betydelige Besparelser i Brændsel ved Forbedring af
enkelte Dele af Maskinerne eller af Dampkjedelconstructionerne.
Alle Forbedringer ville reducere sig til et beskedent Maal
som dog i længere Tidsrum kan voxe til antagelige Summer.
Til Forhøielse af Varme-Kraftmaskinernes Nyttevirkning
søgte man først at forbedre Dimpskinerne derved, at Dampen
regenereredes, som ved de af Siemens og Seguin
construerede Maskiner, eller at man brugte combinerede
Dampe, saaledes Ætherdamp og Vanddamp, Chloroform og
Vanddamp. Men ingen af de i denne Retning gjorte
Forbedringer har tilkjæmpet sig en almindelig Udbredelse. Kun
ved store Maskiner, især Skibsdampmaskiner, anvendes med
Fordeel en Blanding af mættet og overhedet Damp. I de
senere Aar er der construeret Luft-Dampmaskiner (see
Dingler, Polyt. Journal, Bd. 194, S. 361 og 363, Bd. 196,
S. 274), ved hvilke Luft, som er blevet stærkt opvarmet i
Trækkanalerne, pompes ind i Kjedlerne. Af disse Maskiner,
hvor Nyttevirkningen af Kullebe skal være blevet forøget 40
Proc., ved mindre Maskiner 25 Proc. i Sammenligning med
ældre Maskiner, er der hidtil kun blevet udført faa.
For deels i at tage mere Nytte af Brændslet, deels at blive
fri for Dampkjedlerne, som tage megen Plads, ere underkastede
forskjellige Anordninger og tillige ikke ere ganske farefrie,
opfandt og udførte man de mest forskjelligartede Maskiner,
som skulde erstatte Dampmaskinerne. Kulsyre, opvarmet
atmosphærisk Luft, explosible Stoffer og Blandinger, saasom
Krudt, Skydebomuld, Blandinger af Luft og Gas, Luft og
Petroleumdamp, Luft og Brint bleve foreslaaede og benyttede
som Drivkraft. Blandt alle disse er der kun tre, som ere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
