Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Brændslets Nyttevirkning ved Kraftmaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blevne vigtige for Industrien, nemlig Varmlufts- eller
Luftexpansionsmaskinen (den caloriske Maskine),
Gasmaskinerne og i den nyeste Tid Petroleummaskinerne.
De første, som arbeide med ophedet atmosphærisk Luft, ere
alle mere eller mindre byggede efter den oprindelige Construction
af Stirling (altid med den samme afspærrede, afvexlende
opvarmede og afkjølede Luftmængde) eller af Ericsson (arbeidende
med bestandigt skiftende Luft). De sidste arbeide efter Lenoir’s
Fremgangsmaade med den antændte exploderende Blanding af
Belysningsgas og atmosphærisk Luft (s. d. T. 1 Aargang, S. 22),
eller som ved Hock’s og Otto & Langen’s Maskiner med
den antændte Blanding af Petroleumdamp og atmosphærisk
Luft (s. d. T. 6 Aarg., 1867, S. 354 og 7 Aarg., 1868, S. 22).
Disse Maskiner bygges sjældent større end til 2 Hestekræfter.
Brændselforbruget pr. Time og Hestekraft stiller
sig nu saaledes i de forskjellige Constructioner af disse Maskiner
Varmluft- maskiner af | Steenkul k. | Gasmaskiner af | Gas cbm.[1] | Petroleumma- skiner af | Petroleum pund[2] |
Belou | 1,5-2,2 | Otto & Langen | 1-1,37 | Otto & Langen | 0,76-1,2 |
Lewitt | 2,5 | ||||
Lehmann | 4,6 | Hugon | 2,6 | Hock | 1,5-2,6 |
Leaubereau | 4,5-6,25 | Lenoir | 2,5-2,75 | ||
Ericsson | 5,0-7,5 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>