Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Til Gjærcellernes Biologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fructificationsceller ere Gonidier. Den ikke fructificerende
Culturgjær stammer alligevel fra den fructificerende vilde Gjær,
og den Maade, hvorpaa disse Culturracer have udviklet sig af
Stammeplanten, turde være følgende.
Viingjæringen, som udføres med den i Naturen
forekommende Stammeplante, viser, at denne besidder den samme Evne
til at fremkalde Gjæring som Culturgjæren, Gjærens Evne til
at fremkalde Gjæring, til at kunne give gjærende Drikke, har
netop foranlediget, at Gjæren er blevet Culturplante. Intet kan
ligge nærmere end den Iagttagelse ved den gjærende Viin, at
den Gjæringen fremkaldende Substans er det Bundfald af Gjær,
som danner sig efter Gjæringen; thi det formaaer atter at
fremkalde Gjæring i sukkerholdige Stoffer. Idet man
fremstillede disse paa kunstig Maade efter sit Behov, anvendte man
til Gjæringen det Bundfald, som afsatte sig fra Vinen, og idet
man med Fordeel altid anvendte det paany, blev Gjæren en
Culturplante, længe før den Tid da man blot havde en Anelse
om, at den var en Plante. Med den fremskridende Cultur og
Trang til forskjellige vinøse Drikke blev Anvendelsen af
Bundfaldet forskjellig, og alt efter de forskjellige Livsforhold have
Gjærens forskjellige Racer uddannet kig, som vi nu besidde i
vore Culturer. Ligesaa let og nærliggende som det i en fjern
Fortid var at gjøre Gjæren til Culturplante, ligesaa let er det
endnu i dette Øjeblik paany at tage den i Cultur, fordi den
udrustet med den Egenskab, som betinger dens Cultur, nemlig
at fremkalde Alkoholisk Gjæripg, forekommer almindeligt
udbredt i Naturen.
Gjæren findes nemlig almindeligt i Naturen; den findes i
Luften, i Støvet, navnligt udvendigt heftende til Blade og
Frugter, hvor Luften har ført den hen. I Bestræbelsen for at
efterspore Gjærens Forekomst i Naturen har man som det synes
reent glemt dens oprindelige Opholdssted, hvor den lever og
voxer, og hvorfra en saa almindelig Udbredelse er mulig. Af
Luften alene kan Gjæreu ikke leve, ligesaalidt frembyde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
