- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Femtende Aargang. 1876 /
115

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Til Gjærcellernes Biologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Overfladen af Blade og Frugter de nødvendige Hjælpekilder til dens
Udvikling, heller ikke kan den trænge ind i Substraterne, som
talrige Forsøg have viist Brefeld, og den tilfældigt ved søde
Frugters Revning udtrædende Saft tilsteder kun en høist tarvelig
Vegetation. Gjærens egenlige Opholdssted, hvor den egenligt
dannes og udvikles, maa nødvendigviis være et andet, og efter
foreløbige Forsøg har Brefeld Grund til at antage, at Sagen
maaskee forholder sig paa følgende Maade.

Det er mange Blades og Frugters naturlige Skjæbne, at
de blive fortærede af Dyr og Mennesker. Derved indføres
Gjæren, som hefter ved Overfladen, ind i det dyriske Legeme.
Her lider den ikke blot ikke en skadelig, men tvertimod en
gunstig Paavirkning, hvad dens Udvikling angaaer. Begunstiget
af Varmen udvikler den sig videre, og i Overeenstemmelse
hermed findes den i Mængde i planteædende Dyrs Fæces. I disse
skrider Udviklingen videre frem, saavidt det er muligt, og fra
dem udgaar senere Spredningen, som finder Sted gjennem Luften.
Netop i det dyriske Legeme findes de særlige Forhold, under
hvilke Gjæren alene kan tænkes at faae de eiendommelige
physiologiske Egenskaber, navnligt Evnen til at fremkalde
Gjæring.

Gjærens Udbredelse fra dens egenlige Dannelsessted
foregaaer saavel i Form af almindelige ved Knopdannelse
fremkomne Celler, som i Form af Gonidier, alt eftersom disse
udtørrede hurtigt eller langsom, altsaa havde Leilighed til at
fructificere. Paa Frugterne o. desl. Steder har Brefeld meest
fundet udtørrede almindelige Celler, kun enkeltviis Sporangier
med Gonidier, der forøvrigt enkeltviis ikke kunne kjendes som
saadanne; de sidste tjene paa Grund af deres længere
Spireevne til Opholdelsen af Arten. Herover blev der med Gjærens
almindelige Celler og med dens Gonidier anstillet en længere
Række Forsøg paa den Maade, at man fordeelte dem i en
Vanddraabe og lod dem indtørre paa Objectholderen, hvorpaa
man med korte Mellemrum undersøgte dem med Hensyn til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:31 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1876/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free