- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Femtende Aargang. 1876 /
119

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvad der foregaar ved Ostedannelsen - Om Cellulosefabrikationen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Luft. Ved Tilsætningen af Løbeudtrækket til Mælken udsaaes
der i denne utallige Baciller, som ved den paafølgende
Sammenrøring fordeles jevnt i samme, og selvfølgeligt maae derfor
disse Organismer ogsaa være meget rigeligt tilstede i den
frisklavede Ost og gjøre deres Fermentvirksomhed gjældende.

Medens i det friske Løbeudtræk kun de tynde bevægelige
Bacillusstave forekomme, finder man efter kort Tids Forløb,
saasnart det vedblivende holdes paa en Temperatur af 30°,
Udbolninger paa Enden af Traadene, som ere fyldte med
rundagtige Legemer. Disse med Hoved forsynede Bakterier
formere sig hurtigt, og efterhaanden danner der sig et Bundfald
i Løbeudtrækket, dannet meest af døde Baciller, og det er
de stærkt lysbrydende Hoveder, som blive tilbage.

Cohen har den Anskuelse, at disse Hoveder ere de Sporer,
som afslutte Bacillernes Vegetationsperiode og muliggjore deres
Conservering under ugunstige Livsbetingelser. Disse Sporer tabe
selv efter kortvarig Kogning ikke alle deres Spiredygtighed, og
de kunne da endnu i en passende Næringsvædske give
Anledning til Dannelse af Bacillustraade. Paa denne Maade forklares
et bekjendt Forsøg, hvorved der spontant opstaaer Bakterier
af Ost og Roeafkog, som vare blevne kogte i nogen Tid. I
Osten er der nemlig bevaret Sporer af Bacillus.

Ostedannelsen foregaar da paa følgende Maade.
Løbeudtrækket indeholder et flydende Ferment, som bevirker Mælkens
Coagulering, og Fermentorganismer (Bacillus), der sandsynligviis
indlede Smørsyregjæring og ogsaa foranledige den langsomme
Modning af Osten; deres Sporer er det, som indesluttede i den
tørre Ostesubstans en Tidlang modstaae Koghede og i en
passende Næringsvædske atter kunne udvikle sig til Bacillustraade.
(Der Naturforscher, 1876, Nr. 10 efter Beiträge zur Biologie
der Pflanzen, H. 3, S. 188.)

A. T.

Om Cellulose-Fabrikation. I de sidste 5 Aar
er der i de forskjellige Lande opstaaet en ny Industrigreen,
som er vel skikket til at tildrage sig det techniske og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:31 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1876/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free