- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Femtende Aargang. 1876 /
166

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Thomsen: Om Neutralisationen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

medens Berthelot for Baryt, Strontian og Kalk fandt
henholdsviis 17620, 17200 og 15100c, har jeg for
Thalliumanhydrid fundet 3230c.

Ogsaa mod Vand vise disse Hydrater et forskjelligt
Forhold; ifølge Berthelot opløser Kali-, Natron-, Baryt-,
Strontian-og Kalkhydrat sig i Vand med en Varmeudvikling, som for
2 Æqvivalenter henholdsviis udgjør 24920, 19560, 10260,
9640 og 3000c, medens jeg for 2 Æqvivalenter Thalliumhydrat
har fundet - 6310c (s. Afhandling XIX i Journal f. praktische
Chemi (2), Bd. 12, S. 97). Medens altsaa Opløsningsvarmen
for Thalliumhydrat er negativ, bliver den for Kalkhydrat
positiv og stiger fremdeles indtil Kalihydrat, hvis
Opløsningsvarme for 2 Æqvivalenter er 31230c større end
Thalliumhydratets.

Den meget betydelige Forskjel i de forskjellige
Basers Forhold udjevnes derfor fuldstændigt ved
deres Opløsning i Vand, idet de alle efter
Opløsning vise samme Neutralisationsvarme
. Dette Forhold
har jeg opfattet som et meget kraftigt Argument til Begrundelse
af den Mening, som jeg flere Gange har udtalt, at de
forskjellige Legemer i vandig Opløsning befinde sig i
en analog Tilstand
, og at de simpleste Relationer mellem
Varmetoningerne vise sig ved Legemernes Reactioner i vandig
Opløsning; jeg betragter Legemernes opløste Tilstand som en
Tilstand, i hvilken de i thermochemisk Henseende ville kunne
sammenlignes med samme Resultat, som det i Henseende til
andre physiske Egenskaber er Tilfældet med den luftformige
Tilstand.

c. Neutralisationsvarmen for
Ammoniumbaserne o. s. v.


Medens Antallet af de i Vand opløselige Ammoniumbaser
er forholdsviis ringe, træffe vi derimod blandt de organiske
Baser
et stort Antal, som ere opløselige i Vand. Blandt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:31 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1876/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free