Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nye Iagttagelser over Bromsølvets Følsomhed for Lyset - Om Aarsagen til Gletschernes Tilbageskriden i Alperne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nærværelsen af et andet Legeme, som kraftigt binder frit Jod og
Brom. Samme Forhold viser Cyanin. Man er derfor nødt til
at gjøre en Forskjel mellem disse Legemer, som paa Grund
af deres optiske Absorptionsevne gjøre Bromsølvet følsomt for
visse Straaler i Spectret, og de almindelige Sensibilisatorer, som
virke ved at binde Jod og Brom chemisk.
De sidste virke uden Videre sensibiliserende, forudsat at de
ikke svække den optiske Absorption af Sølvhaloidsaltet; men de
første kun, naar der er et Jod og Brom bindende Legeme tilstede.
Vogel kalder derfor de nævnte Farvestoffer optiske
Sensibilisatorer, til Forskjel fra de chemiske. Det er vel
tænkeligt, at et Legeme paa een Gang kan være optisk og
chemisk Sensibilisator, og ved en nøjagtigere Undersøgelse vil
man nok finde saadanne Legemer. Men det er ligesaa vel
tænkeligt, at Farvestoffer ved Nærværelsen af en chemisk
Sensibilisator ikke altid vise den ønskede Virkning, nemlig naar
Sensibilisatoren virker decomponerende paa Farvestoffet. Paa
Grund af disse Omstændigheder kan man forudsee mange
abnorme Phænomener, som let lade sig forklare ved et Høiere
Studium, og gjøre det Factum forstaaeligt, at mange
Farvestoffer, saaledes Anilinblaat, hidtil ikke have givet den ønskede
Virkning som optiske Sensibilisator er. (Berichte d. d. chem.
Gesellschaft, 1876, S. 667)
A. T.
Om Aarsagen til Gletschernes
Tilbageskriden i Alperne. Med Hensyn til det Phænomen,
at Alpegletscherne nu i flere Aar have trukket sig tilbage,
hvilket er blevet godtgjort af et stort Antal Forskere og
Reisende, er der i Pariser Akademiet fremkommet følgende Notis
af L. Gruner.
I Aaret 1865 skrev Ch. Martins, at
Montblanc-Gletscheren i Aaret 1854 var ophørt at rykke frem, og at i de 12
Aar fra 1854-1865 Bossons-Gletscheren var veget 332 Metre
tilbage, Bois-Gletscherne 188 Metre, Argentière-Gletscheren
181 Metre og Four-Gletscheren 520 Metre. Han iagttog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
