Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Aarsagen til Gletschernes Tilbageskriden i Alperne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremdeles, at en lignende Tilbageskriden iagttoges paa Montblanc’s
sydlige Affald saavel som i de øvre Dele af Bjergmassen ved
Col de Géant.
I Aaret 1866 meddelte Billy det geologiske Selskab, at
denne Formindskelse af Gletscherne ikke alene blev iagttaget
ved Montblanc, men ogsaa i Wallis i Berner Oberland, i
Graubündten og i Tyrol. Dog tilføjes, at nogle Gletschere
synes at gjøre en Undtagelse, at i Zermatt-Dalen
Gorner-Gletscheren først i 1859 har ophørt at rykke frem, medens
den nærliggende Findelen-Gletscher allerede begyndte dermed
i 1844.
Samme Modsætning kunde indtil de sidste Aar iagttages
paa Grimsel-Passets to Affald. Mod Nord vedblev
Aargletscheren at skride frem, medens mod Syd Rhonegletcheren
længe havde været i Tilbageskriden. Senere Meddelelser
oplyse imidlertid, at for Øieblikket al Anomali er ophørt saavel
ved Grimsel som i Zermattdalen. Tilbageskridningen er nu
ganske almindelig.
Den ene Gletscher kan forsinkes i Sammenligning med den
anden, Tilbageskridningen kan være mere eller mindre hurtig
paa de forskjellige Steder; med det er ingen varig Ulighed.
Aarsagen til dette forsjellige Fbirhold er forøvrigt aabenbar, og
den er angivet af Billy og Martins. Det er nemlig
Forsyningsbækkenets større eller mindre Udstrækning, Gletschernes større
eller mindre Blottelse for Sol og Vind, deres ulige Heldning,
endelig Anhobningen af beskyttende Klipper ved Overfladen af
visse svagt skraanende Gletschere, saasom Aargletscheren.
Alpegletschernes Tilbageskriden er altsaa et utvivlsomt
Factum. Men hvilken er nu Aarsagen.
Martins og Billy omtale begge i Almindelighed de varme
og tørre Somre 1863, 1864 og 1865, og de ringe Sneefald i
de tilsvarende Vintre. Det er a priori klart, at man ikke godt
andetsteds kan søge Aarsagen til denne almindelige Aftagen
af Gletscherne. Dog forekom det Gruner, at det kunde have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
