Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fortsatte Iagttagelser over peptondannende Fermenter i Planteriget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Biuretreaction, ligesom ved Anvendelsen af Myresyre.
Controlforsøg med Æblesyre og Fibrin og Citronsyre med Fibrin alene
gav fuldstændigt negative Resultater. Af det gjentagne Gange
iagttagne Phænomen, at de erholdte Opløsninger, prøvede strax
efter stedfunden Opløsning, endnu indeholde mange
Æggehvidestoffer som saadanne, medens ved længere Indvirkning af
Secretet Æggehvidestoffernes Reactioner efterhaanden forsvinde
og give Plads for Peptonernes, synes at fremgaae, at
Peptondannelsen betegner et andet og ikke det første Stadium af
Fermentets Indvirkning; dog turde yderligere Undersøgelser
være nødvendige til Afgjørelsen af dette Spørgsmaal
Med Ovenstaaende Iagttagelser maatte Undersøgelserne
afsluttes paa Grund af Materialets indskrænkede Mængde. Af
særlig Interesse vilde det være at komme etter Beskaffenheden
af den frie Syre i det sure Secret og at isolere det i samme
indeholdte peptondannende Ferment. Men Iagttagelserne
bekræfte ikke blot Hooker’s Angivelser om
Nepenthes-Secretets fordøiende Kraft i alle Puncter, men de lære samtidigt, at
der her ligesom ved andre, af de nævnte Undersøgere i
Planteriget paaviste, Fermenter er Tale om sande Peptonvirkninger,
og om saa energiske og med det dyriske Pepsins saa analoge
Virkninger, at de ikke tage i Betænkning at betegne
den sure Saft af Nepentheskanderne som en
vegetabilsk Pepsinopløsning. Ligesom Pepsin alene uden
Nærværelse af fri Syre ikke udøver nogen fordøiende Virkning,
saaledes ogsaa det neutrale Secret af Nepenthes. Ligesom
Pepsinopløsningerne ikke udøve diastatiske Virkninger, saaledes
ogsaa det sure Nepenthes-Secret, og ligesom endeligt Mavesaft
og sure Pepsinopløsninger ikke virke simpelthen opløsende paa
Limet, men omdanner det til Limpeptoner d. e. en Substans,
som ikke besidder Limens Evne til at gelatinere, saaledes virker
ogsaa Nepenthes-Secretet, naar det er suurt, ikke ligefrem
opløsende paa Limen, men samtidigt omdannende. (Berichte d.
d. chem. Gesellschaft, 1876, S. 673).
A. T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>