Tidsskrift for Physik og Chemi / Femtende Aargang. 1876 / 236 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Studier over Varmens Benyttelse i forskjellige Ovne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

eller 5,6 Procent. Selv under denne gunstigste Forudsætning
seer man, at Digelovnen er et meget slet Apparat.

2) Staalsmeltning i Digler i Siemens-Ovn.

Gruner anfører et Exempel fra Firminy, hvor der staaer
12-18 Digler paa den flade Herd af en noget bred
Siemens-Ovn. For 100^k Staal bruges 180^k Steenkul lig 150 reneste
Kul. Antages total Forbrænding er Varmeudviklingen pr. Kilog.
Staal 8000.1,5 = 12000^c, og Nyttevirkningen 350:12000
eller næppe 3 Procent. Andre Steder angives Forbruget til
125^k reneste Kul, hvorved Nyttevirkningen beregnes til 3,5
Proc. Den er saaledes dobbelt saa stor som ved Vindovnen,
naar Forbrændingsbetingelserne ere de samme.

Imidlertid kommer i Ovnen ikke Kulstof, men Kulilte til
Forbrænding, idet der benyttes Generatorgas. Antager man,
at i Generatoren 1/4 af Kulstoffet brænder til Kulsyre, og 3/4
til Kulilte, og at Generatorgassen afkjølet træder ind i
Regeneratoren og i Ovnen forbrænder til Kulsyre, da er
Varmeudviklingen 3/4.1,5.14/6.2400 = 6300 og Nyttevirkningen er
5,5 altsaa omtrent den samme som i Vindovnen, naar der i denne
forudsættes Forbrænding til Kulilte alene.

Naar der ovenfor er regnet med Brændværdien 8000^c for
Steenkul, støtter dette sig til calorimetriske Bestemmelser af
Scheurer-Kestner, som har fundet, at Brændværdien af
aske- og vandfrie Kul varierede mellem 8000 og 9500[1].

Digelovnen til Smeltning af Støbejern viste under
gunstigste Forhold en Nyttevirkning af 22:153,6 eller 14 Proc.,
og Digelovnen synes derfor at virke gunstigere ved lavere
Smeltepuncter end ved høiere.

3) Glassmeltning i Potter i Siemens-Ovn.
Glasset smelter i store, aabne Potter à 500-600^k, og
man anbringer 10-12 saadanne Potter i en Ovn.

I Rive de Gier bruger man pr. Kilogram hvidt Glas

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>