Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Studier over Varmens Benyttelse i forskjellige Ovne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2,166k smaa Kul i den gamle Ovn og 1,100k i
Siemens-Ovnen. Dette er pr. Kil. Glas 14000-15000c i den gamle,
7500-8000 i den nye.
Efter Gruner’s Forsøg absorberer det hvide Glas ved
fuldstændig Smeltning c. 420c, saaat den gamle Ovn giver
næsten 3 Proc,, Sierøens-Ovnen 5,5-6 Proc. Nyttevirkning[1].
Ved bedækkede Potter bruger man betydeligt mere Kul
end ved aabne.
4) Raajernsmeltning i Flammeovn.
Flammeovnen, som Monge først anvendte til Jernsmeltning,
bruger mindre Brændsel end Digelovnen, men mere end et
andet Apparat, der virker ved Berøring med Brændslet.
Gruner anfører, at ved uafbrudt Drift Ovnen forbruger
50k Kul til 100k Raajern, naar der smeltes 5000k; ved større
Qvantiteter er Forbruget betydeligt mindre. Regnes 10 Proc.
fremmede Bestanddele i Kullene, bliver Forholdet til lk
Raajern 0,45k Kul eller 3600c, medens Varmeforbruget er
280-300c. Nyttevirkningen er altsaa c. 8 Proc.
De continuerligt gaaende Flammeovne ved Bessemerværket
Königshütte vise en Nyttevirkning lig 9,4 Procent.
De store Flammeovne i Finspong i Sverrig vise følgende
Resultater. 1k Jern bruger til Smeltning 0,31k Kul fra
Newcastle med 88 Proc. Kulsubstans, eller en Varmemængde af
0,31.0,88.8000 = 2182,4c. Deraf beregnes en Nyttevirkning
af 13,7 Procent.
5) Raajernsmeltning i Gasovn.
I den nyere Tid smelter man ofte ved Bessemeranlæg
Raamaterialet i Gasovne, og med betydelig Besparelse.
Gruner anfører Værket i Terrenoire, som i Siemens-Ovne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
