Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forsøg med Crookes' Radiometer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Poggendorff har offret Radiometret en lille Artikel i
sine Annaler (Bd. 129, S. 488), hvor han tillige meddeler de
af Crookes fundne Hastigheder for Radiometret, naar det er
belyst paa forskjellige Maader, hvilke allerede have været
meddeelte her i Tidsskriftet (s. 14de Aarg.. S. 359). Dernæst
fremkommer han med nogle Bemærkninger med Hensyn til
Radiometret. Han bemærker saaledes først, at Instrumentet
ikke alene er følsomt for Lyset, men at det ogsaa er lidt
følsomt for den mørke Varme. Flammen fra et Stearinlys
paavirker det selv gjennem et uigjennemsigt Glas, saaledes
det sorte Glas, man anvender som Polarisator. Det synes,
siger han, at der er to Slags mørk Varme, den naturlige,
som ikke er lysende, fordi den er frembragt af en Kilde med
lav Temperatur, og en anden, som ikke er lysende, fordi den
har tabt sit Lys ved at gaae igjennem et uigjennemsigtigt
Legeme; den første skulde ikke virke, den sidste derimod virke
paa Radiometret. Crookes havde allerede bemærket, at Lysets
Virkning formindskes, naar det sigtes gjennem en Alunplade,
som standser alle de mørke Varmestraaler. Han havde ligeledes
constateret Virkningen af Lys sigtet gjennem Svovlkulstof,
hvori Jod var opløst, hvilket standser alle lysende Straaler.
Dette Forsøg har senere været gjentaget af Dewar og Tait;
de have desuden godtgjort, at Virkningen annuleres af et med
Vand fyldt Kar, som standser Varmen, men sender Lyset
igjennem. Crookes har selv indrømmet, at hans første
Paastande havde været altfor ubetingede; hans nye Forsøg have
ført ham til den Erkjendelse, at det først er over 250 Grader,
at Kilderne til den mørke Varme begynde at virke mere
energisk paa de sorte Overflader end paa de hvide.
Bertin har selv anstillet nogle Experimenter. Radiometret,
som ikke dreier sig, naar det staaer paa Kaminen, begynder
at dreie rundt, naar det stilles foran det udslukkede, men
endnu varme Ildsted; men dets Bevægelse standser efter nogen
Tids Forløb. Stillet foran Lanternen paa en Drummonds-Lampe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
