Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forsøg med Crookes' Radiometer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
20cm fra et Hul paa 1½cm, gaaer det rundt med en Hastighed
af omtrent 1 Omdreining i Secundet; denne Hastighed bliver
4 Gange saa lille, naar Lyset standses ved Passage gjennem
en Beholder med et 18mm tykt Lag jodholdigt Svovlkulstof; den
reduceres til en Tiendedeel, naar Beholderen fyldes med en
gjennemsigtig Alunopløsning, som standser den største Deel
af Varmen; endeligt bliver den først Nul, naar Beholderen
er fyldt med en Vædske, som kun lader de violette Straaler
passere.
Man maa derfor antage, at Radiometret sættes i Bevægelse
idetmindste ligesaa meget af Varme- som af Lysstraalerne.
Men med Hensyn til Theorien synes Vanskeligheden ikke at
være blevet mindre derved, thi baade Lys og Varme ere
Æthersvingninger. Og Spørgsmaalet er da, hvorledes kan en
saadan Vibration sætte den ponderable Materie i Bevægelse.
Crookes tager ikke i Betænkning at betragte Radiometrets
Bevægelse som Udtrykket for en directe mechanisk Virkning
af Udstraalingen, hvad enten det nu er en Varme- eller en
Lysudstraaling. Det Frastødende ved denne Mening er, at et
Legeme, som har Masse, kan sættes i Bevægelse af et Legeme,
som ingen saadan har; og dog antage vi implicite denne
Function, naar vi sige at Varmen, d. e. Æthersvingningerne,
udvider Legemerne, hvorved den frembringer en heelt anderledes
betydelig mechanisk Virkning end Bevægelsen af et Radiometer.
Crookes er forøvrigt ikke den første, som har søgt ved Forsøg
at vise Lysets og Varmens frastødende Virkning. Blandt dem,
som have arbeidet i denne Retning, maa man ikke glemme
Fresnel (Ann. Chim. Phys. (2), Bd. 29, S. 57 og 107).
Ved at concentrere Solstraalerne ved Hjælp af en Lindse, i
Vacuum, paa to smaa Skiver, som berørte hinanden, idet
den ene var fast, den anden bevægelig paa Enden af en
Magnetnaal, har han seet disse to Skiver fjerne sig, undertiden indtil
en Afstand af 1cm og ikke komme i Berøring med hinanden
igjen, førend Lindsen var fjernet. Hans Mening er, at de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
