Tidsskrift for Physik og Chemi / Femtende Aargang. 1876 / 306 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forsøg med Crookes' Radiometer - Om Atomernes absolute Vægt, et Forelæsningsforsøg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kan man igjen sætte det i Omdreining, naar man lader Lys
fra en klar Flamme falde paa den sorte Flade. (Der
Naturforscher, 1876, Nr. 35 efter Comptes rendus, Bd. 83, S. 49).

Ducretet hældte Æther paa et i Dagslyset sig directe
dreiende Radiometer og saae Bevægelsen ophøre og derpaa
begynde igjen i modsat Retning. Men denne Reaction hørte
snart op, og man saae Vingerne igjen antage deres oprindelige
directe Bevægelse, Skjøndt Fordampningen paa Beholderen blev
vedligeholdt ved fortsat Stænkning med Æther; Bevægelsen
blev blot hurtigere end i Begyndelsen. Hørte man op med
Stænkningen, antog Bevægelsen den oprindelige Hastighed og
holdt sig directe. (Ibid. efter Comptes rendus, Bd. 83, S. 53).

Et farvet Radiometer har Gaiffe ladet sig construere
hos Geissler i Bonn i det Øjemed at undersøge de actiniske
Straaler adskilte fra Varmestraalerne. Vingerne vare blaae og
røde. Udsatte for Solen ere de blaae Flader meest virksomme
og flygte for Lyset: benyttes derimod Flammen af en Bunsen’sk
Brænder eller en opvarmet Plade, er det de røde Flader, som
blive frastødte, og som altsaa foranledige en modsat Dreining.
(Der Naturforscher, 1876, Nr. 35).

A. T.

Om Atomernes absolute Vægt, et
Forelæsningsforsøg. J. Annaheim gjør opmærksom paa
et Forsøg, som formeentligt mere end noget andet er skikket
til hurtigt og overbevisende at bibringe Tilhørerne en
Forestilling om Naturens overordenlige Delelighed, udtrykt i Maal
og Vægt. Hertil benytter man Fuchsinets og Cyaninets stærke
Farveevne.

For at komme til en Forestilling om, hvor smaa Mængder
Farvestof der endnu kunde iagttages med blotte Øie. anstilledes
følgende Forsøg. 0,0007^gr Fuchsin (C₂₀H₁₄N₃HCl),
altsaa et Korn omtrent 0,5^mm i Tvermaal, blev opløst i Vinaand
og Opløsningen fortyndet til 1000^cc. I hver Cubikcentimeter
indeholdtes altsaa endnu 0,0000007^gr Farvestof. Fylder man denne
Vædske i en Burette af c. 1^cm Tvermaal, viser den sig stærkt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>