Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Titel og indhold
- Aug. Thomsen: Sammensætningen af indenlandske og af nogle fremmede Ølsorter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
TIDSSKRIFT |
FOR |
PHYSIK OG CHEMI |
SAMT |
DISSE VIDENSKABERS ANVENDELSE. |
|
16. AARGANG. | 1877 | 1. HEFTE. |
Indhold. Aug. Thomsen: Sammensætningen af indenlandske
og af nogle fremmede Ølsorter, S. 1.
– G. A. Hagemann: Om Wittworth’s Støbestaal, S. 3.
Om Aarsagen til Radiometrets Bevægelse, S. 4.
Om den Temperatur, som Saltopløsninger antage, naar der ledes Vanddamp ind i
samme, og om Temperaturen af de fra Saltopløsninger undvigende
Dampe, S. 9.
Varigheden af Berøringen ved Stød, S. 13.
Svovlsyrling-Iismaske til den kunstige Skøiteløberbane i Chelsea, S. 14.
Luftelektricitetens Indvirkning paa Qvælstoffets Absorption ved organiske Stoffer, S. 16.
Om Silkens Opløselighed i en akalisk Glycerin-Kobberopløsning, S. 20.
Om Fuchsinets giftige Egenskaber, S. 22.
Omkostningerne ved Drivkraften for Haandværksindustrien, S. 24.
Klippesprængningen i Hellgate ved New-York, S. 29.
Staal, smeltet ved Gnidning, S. 31.
Et interessant aerostatisk Forsøg, S. 32.
Aug. Thomsen: Sammensætningen af indenlandske og af nogle fremmede Ølsorter.
Da det har endeel Interesse at kjende Sammensætningen
af de forskjellige Ølsorter, som nydes her i Landet, og der,
saavidt mig bekjendt, ikke er offenliggjort Undersøgelser
herover, har jeg foretaget en saadan, idet jeg dog har indskrænket
mig til at bestemme Mængden af Viinaand og Extract i det
for Kulsyre befriede Øl. Viinaanden er blevet bestemt ved
Destillation af en veiet Mængde Øl, som ved Rystning og
Henstand forud var blevet befriet for Kulsyre, idet Destillatet blev
veiet, Vægtfylden bestemt i Pyknometer ved 15,5° C. i
Forhold til Vand af samme Temperatur og reduceret til Vand af
4° C., hvorpaa Vægtprocenten af Viinaand udregnedes efter
Fownes’s Tabeller i Forhold til den anvendte Mængde Øl.
Pyknometret rummede henved 29gr. Vand, og da gjentagne
Veininger med samme i det Høieste differerede 0,002gr., kunde
fjerde Decimal i Vægtfylden bestemmes med Sikkerhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:48 2024
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1877/0003.html