Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Dannelsen af Regndraaber og Haglkorn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et større Omfang end andre, ville disse synke hurtigere end
de andre og altsaa indhente dem, som findes umiddelbart under
dem; med disse kunne de da forbinde sig saaledes, at de danne
endnu større Partikler, som bevæge sig med større Hastighed,
og da de hurtigere indhente de Partikler, som befinde sig foran
dem, vil deres Størrelse voxe i stigende Proportion. Under
saadanne Omstændigheder vil Skyen altsaa forvandle sig til
Regn eller Hagl, alt eftersom Partiklerne vare Vand eller Iis.
Størrelsen af Draaberne fra en saadan Sky vilde simpelt
afhænge af den Mængde Vand, som svæver i det Rum, Draaben
gjennemløber under sit Fald, altsaa af Skyens Tæthed eller
Tykkelse under det Punct, hvorfra Draaben gik ud.
O. Reynolds blev først ført til de omtalte Betragtninger
ved at iagttage den Structur, som Haglkornene besidde. Skjøndt
de for den overfladiske Iagttager see ud, somom de ikke havde
nogen særegen Form, undtagen som mere eller mindre
ufuldkomne Kugler, seer man ved nøiere Betragtning, at de alle
mere eller mindre have en conisk Form med afrundet
Grundflade, ligesom en Kuglesector. I deres Textur have de
Udseende af en Sammenhobning af smaa lisdele, som slutte sig
tæt op til hinanden, men uden Krystallisation, som i
Sneefnuggene, skjøndt Kegleoverfladen er stribet og Striberne
udstraale fra Spidsen. En saadan Form og Textur er netop den,
som vilde resultere, naar Kornene havde dannet sig paa den
ovenfor beskrevne Maade. Naar en Partikel, som tilsidst
kommer til at danne Keglens Toppunct, begynder at falde og
med sin nederste Flade støder paa andre Partikler, maae disse
hæfte sig til denne Partikel, om end svagt. Massen vil
altsaa tage til i Tykkelse, og da nogle af Partiklerne træffe
Grundfladen saa nær ved Randen, at de rage udenfor, maa
den nederste Flade blive uafbrudt bredere, og Massen ovenover
vil faae en conisk Form.
Naar Haglkornene findes paa Jorden, ere de i
Almindelighed ufuldkomne, og, afseet fra saadanne Beskadigelser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
