Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Dannelsen af Regndraaber og Haglkorn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som skyldes Stødet mod Jorden, synes mange at have været
ufuldkomne, førend de naaede Jorden. Saadanne Forstyrrelser
kunne dog let forklares. De større Korn falde hurtigere end
de mindre og indhente derfor disse i Faldet; de klæbe da
fast til hinanden og Haglet faaer saaledes et uregelmæssigt
Udseende. Men desuden kan Haglet ved dette Stød faae en
omdreiende Bevægelse, saaat det ikke mere voxer paa samme
Maade paa før. Dette er Aarsagerne til den uregelmæssige
Form ved de almindelige Hagl.
Af de talrige offenliggjorte Beregninger synes det at
fremgaae, at der i enkelte Tilfælde er fundet Hagl, hvis Form er
heelt forskjellig fra den ovenfor beskrevne. Men dette er
Undtagelser, og hvilke Aarsagerne hertil end have været, kunne
disse Aarsager ikke influere paa de Korn, som Talen her er om.
Fremdeles iagttager man ved omhyggelig Prøvelse, at de
almindelige Haglkorn ere tættere og fastere henimod deres
Grundflade eller kugleformede Side end i Nærheden af
Keglespidsen, hvilken sidste otte synes afbrækket ved Faldet. Det
er netop det, som maa følge af den ovenfor beskrevne
Dannelsesmaade. Naar Partiklen først begynder at falde, vil den
bevæge sig langsomt, og den Kraft, hvormed Partiklerne støde
mod samme, vil være ubetydelig, og Texturen bliver derfor
løs; men naar Partiklen tiltager i Størrelse og dens Hastighed
bliver større, vil den træffe de Partikler, som den indhenter,
med større Kraft og saaledes omdanne dem til en
com-pactere Masse. Var Hastigheden tilstrækkeligt stor. vilde
Partiklerne støde an med tilstrækkelig Kraft til at danne fast
Iis, og dette synes at være Tilfældet, naar Kornene blive større,
t. Ex. som en Valnød.
En Forestilling om hvorledes de svævende Dele paavirkes,
naar de indhentes af Haglkornet, kan man danne sig ved at
betragte den Virkning, som Sandpartiklerne have i Tilghmann’s
Sandblæseapparat (s. d. T. 15. Aarg., 1876, S. 88), som bruges
til Mattering af Glas. De to Tilfælde ere væsenligt eens, idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
