Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Dannelsen af Regndraaber og Haglkorn - Om Nydannelse af Qvarts i Jordbunden og specielt paa Hederne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de fortætte mere Damp og hurtigere tiltage i Størrelse. De
ville derfor synke og lade andre Partikler tilbage for at danne
Skyens Overflade. Paa denne Maade vilde vi embryonisk have
en continuerlig Suite af Draaber.
Hvirvler i Skyen vilde afgive en anden mulig Aarsag til
Dannelsen af Draaber og Hagelkorn. (Der Naturforscher, 1877,
Nr. 4 efter Nature, Decb. 1876.)
A. T.
Om Nydannelse af Qvarts i Jordbunden
og specielt paa Hederne. Geologerne have allerede
længe beskjæftiget sig med den Rolle, som den af Vegetationen
udskilte Kiselsyre spiller ved Dannelsen af Mineralier og
Bjergarter, og dette Spørgsmaal har faaet en forøget Interesse
derved, at man heri har søgt en Forklaring af, hvorledes de store
Hedestrækninger, der findes paa den cimbriske Halvø og andre
Steder, ere blevne dannede. En saadan Forklaring er opstillet
af en tydsk Forstmand Emeis i Segeberg (Holsteen), og det
hele Spørgsmaal er bragt frem af Breitenlohner paa den
sidste tydske Naturforsker forsamling i Hamborg i 1876.
Emeis har allerede i en lang Række af Aar beskjæftiget
sig med dette Spørgsmaal og paa Basis af sine Iagttagelser
allerede opnaaet interessante Resultater ved den forstmæssige
Behandling af de holsteenske Heder. Han har ogsaa nyligt
udgivet et større Skrift, hvori han søger at bevise sin
»Forqvartsningstheori«, Dannelsen af Ny-Qvarts, som han kalder
Phænomenet. Det var dette Skrift, som foranledigede
Breitenlohner til at undersøge Forholdet paa selve Stedet, i Slesvig
og Holsteen. De anstillede Iagttagelser talte for Emeis’s
Theori. Videre Forsøg og Undersøgelser, som Breitenlohner
vil anstille med det samlede Materiale i Wien, skal bringe
Klarhed og Sammenhæng i enkelte Momenter. Han skitserer
nu kort Forqvartsningsspørgsmaalet paa følgende Maade.
Plantephysiologien kan endnu ikke afgjøre, om Kiselsyren
er et uundværligt Næringsmiddel for Planten og hvilken Function
den da har. Enhver speciel Kiselplante kunne vi udvikle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
