Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Nydannelse af Qvarts i Jordbunden og specielt paa Hederne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ganske normalt paa kunstig Maade med Udelukkelse af al
Kiselsyre. Hvorledes dette nu end forholder sig, finde vi
Kiselsyre i alle Plantearter, ofte som aldeles overveiende
Bestanddeel. Er nu, som man maa antage, Kiselsyren en
indifferent Ballast i Planteorganismen, maa den paa Grund af
den bestandige Reproduction af Planter ophobe sig i den urørte
Jordbund og i geologiske Tider voxe op til betydelige Masser.
Bischof udregnede, at, efter et just ikke forbausende
stort Antal Aartusinder, al Kiselsyren, som Aar for Aar
uddrages af Undergrunden paa ubenyttet Græsland og ved
Plantens Død forbliver i det øverste Jordlag, vilde danne et fodtykt
Lag. Denne Ophobning af Kiselsyre i Overfladen finder langt
mindre Sted paa Marker end i Skove. Vi vide, at ved
Løvfaldet de vigtigere mineralske Næringsstoffer som saakaldte
Reservestoffer træde tilbage i Planten, hvorimod Kiselsyren
atter gjennem de faldende Blade optages af Jordbunden.
Tage vi til Exempel en Løvskov, vil Kiselsyren, som er
blevet opløselig ved Indvirkning af organiske
Decompositionsproducter, tilligemed opløst Kiselsyre fra selve Jordbunden
trænge ned i dybere Lag, forsaavidt disse ere
gjennemtrængelige. Træder det gjennemsivede Vand frem som Kilde,
udskiller Kiselsyren sig atter under visse Omstændigheder.
Paa lignende Maade forklarer Bischof sig Dannelsen af
Bruunkulsandstenen. Ogsaa Emeis baserer herpaa, uden at
kjende Bischof’s Anskuelser, Forekomsten af Kildesand i
Kildernes Afløb. Men er Grunden uigjennemtrængelig,
tilbageholdes og samles Kiselsyren i Madjorden.
Undersøge vi nu Omraadet for den egenlige Nyqvarts,
nemlig de gamle Hedestrækninger, finde vi øverst et sort
Humuslag af omtrent een Fods Tykkelse med talrige indsprængte
Qvartskorn. Derunder følger et lysegraat Sandlag (Blysand)
med samme Kornstørrelse for Qvartskornene som i
Humuslaget, og endeligt som »Liggende« den saakaldte Ahl (»Ortstein«),
en mere eller mindre mægtig, fast og tæt qvartssandet Masse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
