Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Nydannelse af Qvarts i Jordbunden og specielt paa Hederne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Betragte vi nu en ung Hedestrækning, nemlig en saadan,
hvor Løvskoven paa Grund af Ophobning af Humus og
Syredannelse i Jorden først er forsvundet i den historiske Tid,
savne vi her det øvre Humuslag, Sandlaget og Ahlen. Næsten
umiddelbart under Vegetationslaget er en paa Rullesteen rig
Diluvialdannelse. Denne unge Hede vilde da i Tidernes Løb
komme til at frembryde ganske de ovenfor skildrede
Phænomener, og man finder virkeligt Localiteter, hvor Lyngvæxten
allerede er ældre og Dannelsen af de tre charakteristiske Lag
allerede er antydet eller tydeligt udpræget. Paa alle disse
Hedestrøg kan der med Føie ikke være Tale om en Tilslemning
med eller Tilfygning af Sand.
Den samme Lovmæssighed kan man efter Emeis’s
Paastand iagttage ved alle Hedeflader paa den cimbriske Halvø.
Tingenes naturlige Forløb har skabt Hederne, og Klimaet
understøttede deres først i den nyere Tid bekjæmpede
Overherredømme. Træerne trives ligesaa smukt som i gamle Dage,
saasnart det Nederste bliver vendt opad.
Denne mærkelige Reaction af Jorden har ikke blot en
høi landoekonomisk, men ogsaa en fremragende geologisk
Interesse. Jordbundens Nedgang i Bonitet som Følge af
Kiseldannelse og de Phænomener, som ledsage denne, anseer
Breitenlohner for vigtig nok til at fængsle Naturforskernes
Opmærksomhed, saaledes at det foreliggende Spørgsmaal kan
blive behandlet og belyst fra flere Sider.
Emeis’s Forqvartsnings-Theori kan maaskee i flere
Henseender blive modificeret, men i det Hele og Store turde den
næppe støde paa væsenlig Modsigelse af videnskabelig Art.
Fra et reent geologisk Standpunkt kan den omtalte Lagdannelse
ganske sikkert ikke forklares. (Chemisches Centralblatt, 1877,
S. 74 efter Tageblatt d. 49. Naturf.-Vers. 1876, Beilage,
S. 95.)
Ovenstaaende Theori for Hedesandets Dannelse deles
som bekjendt ikke af danske Videnskabsmænd. Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
