- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Sextende Aargang. 1877 /
43

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Nydannelse af Qvarts i Jordbunden og specielt paa Hederne - De udvælgende Absorptioner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

antager nemlig, at det er opstaaet ved en omhyggelig, af
Naturen foretaget Slemningsproces, fremkaldt af en
Vandbevægelse, som har ladet de grovere Dele blive liggende ved
Bevægelsens Udgangspunct, medens de finere ere heelt
bortførte af Strømmen, og Hedesandet, som er blevet bundfældet
af Vandet, dannes saaledes af ligestore Qvartskorn, med ringe
Spor af Leer, samt med nogle organiske Plantelevninger,
stammende fra Vegetationen paa Overfladen.

A. T.

De udvælgende Absorptioner. I den nyeste
Tid har man skjænket Absorptionsspectrerne forøget
Opmærksomhed, saavel fra et videnskabeligt Synspunct, som af
techniske Grunde, da de charakteristiske Absorptioner gjøre det
muligt let og sikkert at kjende visse Handelsartikler. En
Classification af eller en almindelig Theori for de herved
iagttagne Phænomener har dog hidtil manglet, og dette forklarer
mange Forvexlinger og Misforstaaelser. For deelviis at
opklare disse discuterer W. Ackroyd nærmere to principielt
forskjellige Phænomener, som han oplyser ved følgende
Experimenter.

Gjennem et tyndt Lag af tvechromsuurt Kali sendes Lys
først ved almindelig Temperatur og derpaa ved en
Temperatur, som ligger noget under Smeltepunctet. Man faaer derved
to Spectra, af hvilke det ene, som man har faaet ved høiere
Varmegrad, viser en stærkere Absorption end det andet. Denne
Tilvæxt i Absorptionen skyldes Structurforandringer i
Bichromatet, og denne Slags Absorption kan derfor kaldes
Structur-Absorption.

Derpaa tager man et Glastrug af 15cm Længde og 3cm
Brede, som er fyldt med en Opløsning af Svovlsuurt
Kobberilte, og lader Lyset først gaae gjennem Trugets Brede, derpaa
gjennem dets Længde; vi faae igjen to ulige stærke
Absorptioner, som dog ikke ere betingede af en Forandring i
Structuren, da Kobbersulphatet bliver det samme under begge Forsøg
og Temperaturen er uforandret. Forskjellen bestaaer blot i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:48 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1877/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free