- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Sextende Aargang. 1877 /
121

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Rørsukkerets Omdannelse til reducerende Sukker under Raffineringen - Jordens Indflydelse paa Nitrificationen af de organiske qvælstofholdige Stoffer, der anvendes som Gjødning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

neutrale og selv saadanne, som nærme sig til at være alkaliske;
fremdeles sees Uligheden i visse Tilfælde mellem det Forhold,
hvori Rørsukkeret forsvinder og det reducerende Sukker dannes.

Girard mener i Peligot’s Arbeider oter Sukkerets
Omdannelse at kunne finde Forklaringen af disse Facta. Peligot
har nemlig viist, med hvilken Lethed Druesukker under
forskjellige Paavirkninger omdannes til sure Forbindelser, og
Girard har i de omtalte Forsøg nøiagtigt godtgjort, at neutrale
eller svagt alkaliske Opløsninger havde faaet en tydeligt suur
Reaction. Han har fremdeles godtgjort for hvert enkelt af
disse Producter, at Mængden af de Stoffer, som bundfældes af
eddikesuurt Blyilte, var betydeligt større efter end før
Opvarmningen. Det er meget muligt, at Rørsukkerets
Omdannelse skyldes det tilstedeværende Druesukkers Forandring og
den Indflydelse, som Producterne af denne Forandring have
paa Rørsukkeret.

Hvorledes nu end de omtalte Phænomener skulle forklares,
kan man for Fremtiden betragte som afgjort det Factum, som
bekræftes af Personer, der have speciel Sagkundskab i
Raffineringen, men betvivles af mange Andre, at i Løbet af
Raffineringsprocesserne en betydelig Mængde Rørsukker omdannes
til reducerende Sukker, og at det er det reducerende Sukker,
som iforveien er tilstede i Raasukkeret, som er Skyld deri.
(Comptes rendus, Bd. 83, S. 196.)

Jordens Indflydelse paa Nitrificationen
af de organiske qvælstofholdige Stoffer, der
anvendes som Gjødning.
Naar de qvælstofholdige
Stoffer af organisk Oprindelse ere fordeelte i jordagtige
Blandinger analoge med dem, som danne den dyrkede Jord,
fremkalde de Dannelsen af salpetersure Salte. Dette finder Sted i
de naturlige eller kunstige »Nitrièrer« og i den dyrkede Jord,
som man giver Gjødning. I alle Tilfælde gaaer Nitrificeringen
langsomt for sig og finder kun Sted, naar Ilt er tilstede og
Fugtighedsgraden er den rette. Boussingault’s tidligere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:48 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1877/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free