- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Sextende Aargang. 1877 /
130

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Overgangen af Partikler fra Cloakerne til Atmosphæren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Betingelser at kjende, som bevirke, at disse Gifte suspenderes
i Luften; af denne skal der nedenfor meddeles en Beretning.

Ddbrudet af den asiatiske Cholera i Southampton i Aaret
1866 blev af Professor Parkes ført tilbage til Udbredelsen
af inficeret Cloakvædske gjennem Luften. Cloakvandet blev
inficeret gjennem Udtømmelserne fra nogle Cholerasyge, som
vare blevne landsatte fra Dampskibet »Poonah«.

I dette Tilfælde blev Udbredelsen foranlediget ved
Oppompningen af Cloakvandet og derved, at det i skummende
Tilstand blev ledet bort gjennem en aaben Canal af 8 eller 9
Fods Længde. Det Effluvium, som udsendtes af denne
skummende Strøm, blev skildret som meget generende og fremkaldte
indtrængende Klager fra Beboerne af de rene og luftige Huse
op til Canalen, blandt hvilke der udbrød en heftig Epidemi af
asiatisk Cholera, nogle Dage efterat Cloakvandet havde optaget
de inficerede Udtømmelser. Dog blev Udtømmelsen af den
skummende Vædske fortsat Dag og Nat i 14 Dage, og 107
Personer døde. Tilsidst blev der anbragt et lukket Jernrør
istedetfor den aabne Ledning; fra denne Dag aftog Antallet
af Cholerasyge, og mindre end en Uge efterat Ledningen var
bleven lukket, var Epidemien forbi.

Her var den virksomme Aarsag til Opslemningen af
Sygdomsgiften i Luften klar nok, men i de mange indberettede
Exempler paa Udbredelsen af Typhus ved Cloak-Luftarter er
Betingelsen for Udbredelsen ikke saa tydelig. Spørgsmaalet
var, om Strømningen af Cloakvandet i en velconstrueret Cloak
oproder Cloakvandet tilstrækkeligt, til at flydende Dele kunne
sprede sig gjennem Cloakens Luftrum. Frankland søgte at
besvare dette Spørgsmaal paa den Maade, at han rørte stærkt
om i en Opløsning af Chlorlithium, som fandtes i en
Glascylinder af 3 Tommers Tvermaal og 20 Tommers Høide, ved
Hjælp af en Træstang og prøvede, om Luften ved Cylindrens
Munding var imprægneret med Vædsken, idet han undersøgte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:48 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1877/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free