- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Sextende Aargang. 1877 /
131

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Overgangen af Partikler fra Cloakerne til Atmosphæren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den med Flammen af en Bunsen’sk Brænder; men intet Spor
af Lithiuin kunde opdages ved Cylindrens Munding, selv naar
Omrøringen var betydeligt stærkere, end der pleier at være
Tilfældet i en Cloak. Førend dette og det følgende
Experiment blev gjort, overtydede han sig om, at der ikke bortførtes
Chlorlithium med Vanddampen fra en mættet Opløsning af
dette Salt ved almindelige Varmegrader; i dette Øiemed bragte
han en flad Porcelænsskaal med Opløsningen ind under en
Glasklokke, hvorpaa han spectroskopisk undersøgte
Inductionsgnister, som han lod slaae gjennem Glasklokkens
Atmosphære; fremdeles forbrændte han en Blanding af
Belysningsgas og Luft under et Ventilationsrør under Klokken paa en
saadan Maade, at der foranledigedes en Luftcirculation gjennem
Klokken, og den udstrømmende Luft blev da ligesom før
undersøgt for Lithium; for det Tredie lod han Luften fra et
Gasometer gaae henover en mættet Opløsning af Chlorlithium i en
Woulf’isk Flaske, og undersøgte derpaa Luften, som den traadte
ud af Flasken.

Resultaterne af Forsøget i Glascylindren gjorde det højst
usandsynligt, at den blotte Strømning af en raadden Vædske
gjennem Cloakerne kan imprægnere den omgivende Luft med
opslemmede Dele.

Men der er en anden Art Bevægelse, som Cloakvandet er
underkastet, og som vilde kunne hidføre et heelt forskjelligt
Resultat, nemlig Udviklingen af Luftarter under Gjærings- og
Forrådnelsesprocesserne. Det er velbekjendt, at Bristningen
af smaa Luftblærer paa Overfladen af en skummende Vædske
bevirker, at synlige flydende Partikler slynges op i Luften i
flere Tommers Høide. Saadanne synlige Dele seer man falde
umiddelbart tilbage i Vædsken; men det syntes ikke
usandsynligt, at andre Dele, som ere for smaa til at sees, samtidigt
slynges iveiret og i længere Tid holde sig svævende i Luften,
fordi de have en ringe Masse i Forhold til deres Tversnit.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:48 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1877/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free