Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Thomsen: Fremstilling af nogle Platinforbindelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pulver, at det af Salpetersaltsyre opløses til Platinchlorüre og
først senere til Platinchorid.
5. Kaliumplatinbromüre. Dette Salt synes ikke
at være beskrevet tidligere. Det er et meget let opløseligt
Salt, som ved langsom Krystallisation danner store Krystaller af
næsten sort Farve, som tilsyneladende ere rhombiske Octaedre.
Ved hurtig Krystallisation danner det Naale af bruunrød Farve.
Jeg fremstiller dette Salt paa den Maade, at jeg under Kogning
decomponerer 1 Mol. Kaliumplatinchlorüre og 4 Mol. Bromnatrium
med saa lidt Vand, at den største Deel af det ved
Decompositionen dannede Chlornatrium udskiller sig. Den hede Vædske
skilles da paa Sugefiltret fra Chlornatriumet og afkjøles stærkt,
hvorved Kaliumplatinbromüret udkrystalliserer. Vædsken
inddampes da stærkere, skilles fra det udskilte Chlornatrium,
afkjøles og krystalliseres. Man bliver ved paa denne Maade,
idet man efterhaanden udskiller Chlornatrium ved Concentration
og Kaliumplatinbromüre ved Krystallisation af Opløsningen.
Saltet er vandfrit og sammensat analogt med det tilsvarende
Kaliumplatinchlorüre.
6. Natriumplatinbromid. Saltet fremstilles i
Almindelighed af Brombrinteplatinbromid ved Bromnatrium. Men
da Fremstillingen af Platinbromidopløsningen er temmelig seen,
har jeg til Fremstilling af dette Salt forsøgt samme Methode
som til Fremstilling af Kaliumplatinbromid; da Saltet imidlertid
let bliver chlorholdigt, maa følgende Methode foretrækkes. Man
blander en concentreret Opløsning af Platinchlorid med 6 Mol.
Brombrintesyre, decomponerer Forbindelserne ved Kogning af
Vædsken og fordamper den udskilte Chlorbrinte ved
Concentration. Man tilsætter da noget Vand og 2 Mol. Bromnatrium
og inddamper til Tørhed. Ved Opløsning i Vand og
Omkrystallisation faaes Saltet reent. Det indeholder som bekjendt
6 Mol. Vand, som fordampe meget let ved høiere Varmegrad.
Det afvandede Salt tiltrækker atter Vand af Luften.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>