Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De lysende Flammers Theori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De lysende Flammers Theori. Den af Davy
opstillede Forklaring af Flammens Lysning som hidrørende fra
udskilte faste Partikler, der ved Flammens Varme blive
glødende, saaat de udstraale Lyset, er i de senere Aar bleven
anfægtet, blandt andre af Frankland (s. dette Tidsskrift, 6te
Aarg., 1867, S. 129), som anfører, at Svovlkulstof, som i
atmosphærisk Luft brænder med svagt Lys og uden at udskille
Kulstof, med reen Ilt giver et saa stærkt Lys, at Photographer
kunne benytte det. Arsenik gjør ligeledes en Flamme lysende
og maa dog nødvendigviis være tilstede som Damp i samme.
Paa den anden Side kunne Forbrændinger, som under
almindelige Forhold foregaae under svag Lysudvikling, ved
Forøgelse af Trykket give stærkt Lys; som Exempel herpaa kan
anføres Brint, hvis Flamme ved 10 Atmosphæren Tryk har
en Lysstyrke som et almindeligt Lys og giver et continuerligt
Spectrum (s. d. Tidsskr., 7de Aarg., S. 270). Det Samme har
Cailletet (s. d. T., 14de Aarg., S. 169) viist for
Alkoholflammens Vedkommende, idet en saadan (med meget tynd
Væge), som næppe var synlig ved almindeligt Lufttryk, ved
stigende Lufttryk rask tiltog i Lysstyrke, indtil den ved
18-20 Atmosphærer straalede som en Lysflamme og viste et
continuerligt Spectrum. Efter Frankland hænger Lysstyrken paa
det Nøieste sammen med Dampenes Tæthed, og Gasflammens
Lysstyrke skyldes de vægtfyldige dampformige Forbindelser,
der ligesom Arsenikdampe ere istand til at gjøre Flammen
lysende, saasom Benzol og Naphtalin. Hans Paastand om, at
Kønrøgen, som udskiller sig af Flammen, skulde være et
Conglomerat af de tætteste lysgivende Kulbrinter, er imidlertid
bleven modbeviist af Stein (s. d. T., 13de Aarg., S. 175),
som foruden at omtale, at Kønrøgen ikke er flygtig, hvilket
den maatte være, naar det var fortættede Kulbrintedampe,
tillige ved Analyse viser, at det af en Gasflamme udskilte Kul
i aske- og vandfri Tilstand kun indeholder 0,9 Procent Brint,
medens Resten er Kulstof.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
