- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Sextende Aargang. 1877 /
168

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De lysende Flammers Theori

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Paa den anden Side er det godtgjort ved Forsøg, at en
lysende Flamme taber sin Lysevne, naar den blandes med
forskjellige Luftarter. Knapp har viist dette allerførst, nemlig
for Qvælstof, Saltsyre og Kulsyre, Blochmann for Kulilte
og Brint og Sandow for Vanddamp. Knapp seer i dette
Phænomen en Bekræftelse af Franklands Anskuelse, at
Dampene maae have en vis Tæthed for at lyse ved Forbrændingen,
medens Blochmann forsaavidt anseer Fortyndingen som Aarsag
til Ikke-Lysningen, som der paa samme Fladeindhold af den
ikke lysende Flamme kommer en forholdsviis ringere Mængde
brændbare Bestanddele til Forbrænding. I den Bunsen’ske
Flamme iværksættes Fortyndingen foruden ved Luftens
Qvælstof ogsaa ved Kulilten og Vanddampen fra den indre
Forbrændingszone (s. d. T,, 12te Aarg., S. 344). Senere har
Wibel (s. d. T., 14de Aarg., S. 134) viist, at det er muligt
ved en ligefrem Opvarmning af Brænderrøret strax igjen at
gjøre de Flammer lysende, som efter Knapp’s Fremgangsmaade
ere gjorte ikke lysende. Da Opvarmningen netop bevirker en
Fortynding, forkaster Wibel baade Frankland’s og Blochmann’s
Forklaring, mener derimod, at Ikke-Lysningen ved Knapp’s
Forsøg skyldes Afkjølingen af Flammens Indre ved de
indtrædende Gasarter. I vore almindelige Flammer, som skyldes
kulstofholdige Materialier, er det denne Temperatur, som
muliggjør de chemiske Omdannelser, af hvilke de lysende
Stoffer fremgaae. Et Exempel paa en saadan indvendig
Opvarmning i Flammer er Flammen af Antimon- og
Arsenikbrinte, i hvis mørke Deel som bekjendt Dampene allerede ere
spaltede i Metal og Brint. Hovedspørgsmaalet, om Lyset
skyldes Kulstof eller tætte Kulbrinter, berøres ikke af denne
Forklaring.

K. Heumann kan ikke indrømme Rigtigheden af den
af Wibel opstillede Sætning, at Aarsagen til, at en Flamme
taber sin Lysevne ved Blanding med Luftarter, er den
samtidigt stedfindende Afkjøling, idetmindste i sin Almindelighed,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:48 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1877/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free