- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Sextende Aargang. 1877 /
173

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De lysende Flammers Theori

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Flammen ikke begrændses af Luft, men af det berørende
faste Legeme.

Som Beviis paa, at Flammens Afkjøling ved den
Gjenstand, som skal sodes, er Biting, og at den sidste som en
Skjærm opfanger de hurtigt bevægede Kuldele, kan anføres
den Omstændighed, at en i en Flamme anbragt
Porcelainsstang næsten kun bliver sodet paa sin underste Flade, som
vender mod Gasstrømmen, medens den øverste Flade først
langt senere bedækker sig med en ganske tynd sortagtig
Hinde. Dette Factum er et nyt Beviis paa, at Soden allerede
i Flammen er tilstede som fast Legeme og ikke i Dampform
som Frankland antager; thi ellers maatte Sodningen være en
Følge af Afkjølingen, og de tætte lysgivende Kulbrintedampe
ogsaa fortætte sig paa Legemets opadvendte Flade,

Heumann omtaler dernæst den lyssvækkende Indflydelse,
som det afkjølende Brænderhoved og den efterstrømmende
kolde Gas har paa Flammen. Brændernes lyssvækkende
Virkning fremtræder stærkere ved smaa Brændere end ved store;
desuden vil Lyssvækkelsen ved en lille Flamme sprede sig
over en stor Omkreds, da dens Temperatur i og for sig paa
Grund af Udstraaling og Ladning og paa Grund af Overskud
af Lufttilstrømning ikke naaer den Høide, som naar Flammen
er større. Skruer man Flammen tilstrækkeligt ned, kan den
ganske holde op at lyse. Varmetabet bliver ogsaa betydeligt,
naar den af Flammen berørte Flade er stor og Brænderen er
meget massiv, som Tilfældet er ved mange Gaskogeapparater
og ved Gasovne, hvor en stor Mængde smaa Flammer brænde
ud af fine Huller, som ere borede i en tyk Jernplade. At
ogsaa Varmeudbyttet er mindre gunstigt ved den Slags
Brændere, især ved smaa Flammer, troer Heumann at turde antage.

Svækkelsen i Lysstyrke er større ved Brændere af Metal
end ved dem, som ere dannede af slette Varmeledere. Dog
benægtes det ofte, at en Porcelains- eller Fedtsteensbrænder
med Hensyn til Lysstyrken maa foretrækkes for Metalbrændere,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:48 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1877/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free