Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De lysende Flammers Theori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og blandt Gastechnikere skal det være en almindelig Anskuelse,
at Metalbrændere blot have den Mangel at iltes let. Ved
fortsatte photometriske Maalinger leverer Heumann dog Beviis for,
at Fedtsteensbrænderen frembyder reelle Fordele, thi for samme
Lysstyrke kræver den mindre Gas end Jernbrænderen.
Metalbrænderens afkjølende Virkning yttrer sig ogsaa paa en anden
Maade. Iagttager man en Ristbrænder eller en Hul brænder
af Metal strax efter Antændelsen, seer man, at der tæt udenom
Udstrømningsaabningen danner sig en vaad Plet; naar smaa
Flammer have brændt i kort Tid, har det i Begyndelsen
fortættede Vand blandet sig med tjæreagtige Bestanddele, hvis
Mængde temmelig hurtigt stiger kjendeligt, naar Brænderen
holdes kold ved kunstige Midler. Afkjøles Brænderen derimod
ikke, varmer den sig efterhaanden, og det fortættede Vand
damper atter bort; en bruun Rest af indtørret Tjære bliver
da tilbage som et synligt Tegn paa den i Begyndelsen
stedfundne Afkjøling, som er udgaaet fra dens Overflade.
Heumann omtaler dernæst A. Vogel’s Arbeide over
Lysstyrkens Forøgelse ved Gassens Opvarmning (s. Wagners
Jahresbericht, 1869, S. 762), og den Benægtelse heraf, som
der foreligger i en Kjendelse af en Commission af »Board of
trade« (s. Wagner’s Jahresbericht, 1871, S. 900). Hvad
angaaer den praktiske Side af Vogel’s Forsøg, kan det næppe
antages, at Gassen, som strømmede ud af Brænderne, virkeligt
besad de angivne Varmegrader 0°, -20°, 100° og 160°; thi
paa Grund af Gassens meget ringe Varmeledningsevne kan den
næppe have faaet disse Temperaturer ved et enkelt U-Rør,
som var opvarmet til denne Temperatur. Ved Forklaringen
af de modsigende Resultater maa der tages Hensyn til, deels at
Gasforbruget ved Vogel’s Forsøg næppe er bleven bestemt
med Nøiagtighed, deels at der ikke er arbeidet med den samme
Gas. Den chemiske Sammensætning, især dens Indhold af
fortættelige Kulbrinter spiller her en stor Rolle. At der ved
den omtalte Opvarmning til 100-160° skulde være dannet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
