Tidsskrift for Physik og Chemi / Sextende Aargang. 1877 / 285 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udbyttet i Mælkerierne - Ny Fremgangsmaade ved Amalgamering af forsølvede Speile

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fordelingen af de enkelte Mælkebestanddele paa
Mælkeproducterne fremgaaer af følgende Sammenstilling. Af 100
Dele gaaer følgende Procent over i:

	Vand.	Fedt.	Oste- stof.	Ægge- hvide	Mælke- sukker	Aske- salte.
Smør	2	73	6	4	1	3
Kjærnemælk	17	7	20	8	14	17
Ost	5	14	64	70	10	17
Valle	76	6	10	18	75	61

Denne Meddelelse er taget af Milchzeitung, 1877, S. 181.
Fleischmann er Forfatter af et fornyligt udgivet Værk: Das
Molkereiwesen. (Dingler’s Journal, Bd. 224, S. 460, 2det
Mai-Hefte, 1877.)

A. T.

Ny Fremgangsmaade ved Amalgamering
af forsølvede Qlasspeile. Den bekjendte ældre
Fremgangsmaade ved Belægning af Glasspeile med Tinamalgam
har flere store Mangler. Til de mindste af disse høre de
betydelige Svingninger i Qviksølvets Priis, idet der pr. 1
Qvadratmeter (c. 10 Qvadratfod) med 700-800^gr Stanniol
bruges 12^k Qviksølv; af dette store Qvantum bliver kun
700-800^gr befæstet til Glasset, medens Resten hovedsageligt
drypper af og kun for en ringe Deel fordamper. Disse
Priisforandringer kunne dog ofte sætte større Speilfabrikanter i
store Forlegenheder, men det Vigtigste er dog, at
Fremgangsmaaden er farlig for Arbeidernes Sundhed. Medens nemlig
Speilene, efterat have været belastede, for at Amalgamet kan
hefte godt ved, henstaae i lodret Stilling til Afdrypning, og
endnu mere under selve Amalgameringen, udvikle sig
Qviksølvdampe, for hvilke Arbeiderne trods alle Forholdsregler
ere udsatte, saaat Flere døe tidligt efter lange Lidelser. I
1840 kom Englænderen Drayton paa den Tanke at
overtrække Speilglasset med en tynd Hinde af metallisk Sølv,
dannet ved Reduction af en ammoniakalsk Sølvnitratopløsning
ved en let iltelig ætherisk Olie; denne Methode fik dog først
praktisk Værdi, da Petitjean indførte Viinsyre som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>