Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Studier over Glassets Evne til at opløse Metaller, Ilter og Salte og til atter at udskille dem i krystallinsk Tilstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Desuden sees ganske tynde Linier, som ere Kanter af
Krystalbladene og vise disses overordenlige Tyndhed. Krystallerne
ere færre, men store, hvilket er Hovedforskjellen paa Aventurin
og Hæmatinon; de største Triangler havde en Sidelængde af
0,13, de mindste 0,03-0,04mm. Det dannes i første Stadium
af Afkjølingen fra fuld Hvidglødhede til begyndende
Størkning; i det Smaa faaer man derfor bedst Aventurin ved efter
stedfunden Smeltning at bedække Ilden og Diglen med Aske
og heelt stoppe Trækket. Ved svagere Hede kan Aventurinen
bearbeides, spindes, overfanges, men ophedes den stærkere i
længere Tid (i Blæselampen), forsvinde Krystalbladene heelt
og man faaer et melassefarvet Glas, som ved hurtig Afkjøling
i Vand kan bevares i denne Tilstand. Holder man den klart
smeltede Aventurin endnu længere ved jevnt aftagende Varme,
tilsidst i den osende Flamme (uden Tilblæsning af Luft),
forandrer den sig udvendigt fra indad til høirød Hæmatinon. Af
Undersøgelserne fremgaaer, at de forskjellige Udskilninger i
de med Kobber farvede Glas - ligefra de skyagtige
Udskilninger i Rubinglasset, gjennem de karneolagtige Lasurer, det
ved Størkning dannede levrede Glas indtil Hæmatinon og
Aventurin - ikke blot have Farve, Glands og absolut
Uigjennemsigtighed fælles, men ogsaa gaae over i hinanden, altsaa (som
allerede Pettenkofer har antaget for de to sidste) ere eet og
samme Legeme. Men der stod tilbage at afgjøre, hvad dette
Legeme er. Wobler har allerede i 1843 udtalt sig for, at det
er metallisk Kobber, medens Pettenkofer og Hautefeuille antage
det for en Kobberforilte-Forbindelse.
For at afgjøre Krystallernes metalliske Natur, maatte der
findes et Middel, som var et paalideligt Reagens for metallisk
Kobber, medens det udelukkede enhver Mulighed for, at Glasset
blev opløst og der blev optaget Kobber af Grundmassen. Et
saadant Middel var en Opløsning af salpetersuurt Sølvilte i
absolut Alkohol. Aventurin, som var revet fiin i Agatmorter,
blev nogle Dage digereret koldt med denne Opløsning. Filtratet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
