Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Studier over Glassets Evne til at opløse Metaller, Ilter og Salte og til atter at udskille dem i krystallinsk Tilstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev syret, fordampet til Tørhed, derpaa behandlet med Vand
og noget Salpetersyre, hvorved det ikke efterlod mindste Spor
af Kiselsyre, medens det med Ammoniak antog en tydelig
blaa Farve. Paa den anden Side gav Resten, det lysgraabrune
Glaspulver, som med Viinaand var bleven udvasket fuldkomment
for Sølvopløsning, atter stærk Sølvreaction, naar man satte nogle
Draaber Salpetersyre til. Den viinaandige Sølvopløsning optager
altsaa Kobber, og i Glaspulveret udskilles Sølv. Krystallerne i
Aventurin kunne altsaa kun være Kobber. Aventurin er især
gunstig for denne Reaction, fordi ved Sønderrivningen alle
Krystalblade rives ud af Glasset og blottes. Det er langt
mindre Tilfældet med Hæmatinon, der behandlet ligesom
Aventurin giver en svag Reaction paa Kobber, men dog en
meget tydelig paa Sølv. Paa Grund af Krystallernes Lidenhed
og compacte Form blottes der nemlig forholdsviis langt færre.
Om Hæmatinon end var revet nok saa flint, viste det sig under
Mikroskopet ligesaa opfyldt af Krystaller som før, medens
Partiklerne af den pulveriserede Aventurin vare heelt frie for
Krystaller.
Der kan derfor ikke være nogen Tvivl om, at den hele
Sum af Phænomener i de med Kobberilte og Reductionsmidler
smeltede Glassorter hidrøre fra metallisk Kobber, og der staaer
kun tilbage at klare, hvorved denne Udskilning af metallisk
Kobber i Glasset foranlediges og i hvilket Forhold den staaer
til de andre Phænomener.
Gjenkalder man sig i Erindringen, at metallisk Kobber
umiddelbart optages af smeltende Glas, naar Reductionsmidler
ere tilstede (som viist ved Rubinglas), at det i Hæmatinon og
Aventurin udskilte krystallinske Kobber ved høiere Temperatur
let igjen forsvinder i det flydende Glas; betænker man
fremdeles, at Reductionsmidler som Tin og Jernfiilspaan fælde
metallisk Kobber og ikke Kobberforilte af Opløsninger af
Kobbersalte, kan man ikke andet end anerkjende, at det
metalliske Kobber som saadant er opløseligt i smeltet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>