Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Studier over Glassets Evne til at opløse Metaller, Ilter og Salte og til atter at udskille dem i krystallinsk Tilstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Glas. Med denne simpleste og naturligste Forklaring passer
ogsaa Analogien mellem det med Kobber og det med Guld
farvede Glas; thi ligegyldigt hvilken Guldforbindelse man
sætter til Glasset, kan man umuligt tænke sig det tilstede
paa anden Maade end i metallisk Tilstand.
Det klare Kobberrubin er altsaa en størknet Opløsning af
Kobber, ligesom Guldrubin er en størknet Opløsning af Guld,
(hvilket for Guldglassets Vedkommende allerede tidligere, af
M. Müller, er udtalt at være den eneste tilstedelige
Forklaring). Finder Kobberet Leilighed til at krystallisere, dannes
der efter Omstændighederne en karneolagtig Masse, Hæmatinon
og Aventurin. Kobberet opløser sig vanskeligere, naar det
tilsættes som saadant, end i status nascendi, naar det ved
Reductionsmidler ud skilles i det smeltende Glas; men i denne
høiere Temperatur farves Glasset ikke deraf; thi afkjøles det
pludseligt, er det ufarvet, men opvarmes det svagt, anløber
det med den røde Farve, d. e. Kobberet gaaer over i en anden
moleculair Tilstand, hvor det fremtræder med sin bekjendte
røde Farve; giver man Kobberet længere Tid til at
krystallisere, efterat det har antaget sin farvede Modification,
krystalliserer det enten som Korn (Hæmatinon) eller som Blade
(Aventurin). Aventurin kan kun være dannet, efterat Glasset
til en vis Grad er blevet tyktflydende; ellers vilde
Krystalbladene falde tilbunds og ikke være jevnt fordeelte i den hele
Masse. Reduceres Kobberet i Glasset ved lavere Varmegrad,
optages det strax i den rødfarvende Modification, som
Farvningen med Lasur viser.
Ebell undersøger dernæst det med Sølv farvede Glas.
Sølvet har længe været anvendt til Glasmalerier, men
udelukkende som Lasur, idet Chlorsølv, Leer og Vand røres til
en Deig, hvormed Glasset bemales; efter Indtørring udsættes
Glasset i een eller et Par Timer for en Varmegrad, hvorved
det ikke forandrer Form, saaat denne Farvning kan anvendes
ved det færdige, selv slebne og polerede Glas. Farven er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
