Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Fabrikationen af hærdet Glas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bourrée gjorde Forsøg ined flint Krystalglas fra Baccarat,
sammensat af 300 Sand, 100 Kali og Natron (sic!) og 50
Mønnie. Dette hærdes ganske udmærket; man kan ogsaa
hærde alt Krystalglas i reent Fedt ved Temperaturer, som
ligge mellem 60° og 136°. Almindeligt Glas lader sig hærde
i en Blanding af Olie og Fedt ved Temperaturer mellem 150°
og 315°, da det er mere tungtsmelteligt. Glassets Indhold af
Kalk og Natron har altsaa en tydelig Indflydelse paa den
Varmegrad, som kræves til Hærdningen.
Temperaturen, hvortil Glasset skal opvarmes før
Neddypningen, retter sig efter Gjenstandens Form, Størrelse og
Tykkelse, saaat Stykker, som ere blæste af samme Potte maae
opvarmes forskjelligt; i Forhold hertil maa Badets Varmegrad
ogsaa ændres. I Choisy le Roi blive Lampekupler, Cylindre
o. desl. afkjølede i et Bad paa 60°, Drikkeglas, Bægere o. desl.
alt efter Form og Styrke i Bade af 60, 65 og 72°, Karaffer,
Skaaler o. desl. i Bade af 76°-120°.
Badets chemiske Sammensætning har væsenlig
Indflydelse. Ikke alle Vædsker egne sig til Hærdning af
Glas; i Vand t. Ex. springer Glas næsten altid. De bedste
Resultater faaer man med aldeles reent Fedt og Olie. Ved
Krystalglas anvender man helst Fedt; ved Hærdning af Glas
derimod, som kræver en Opvarmning af 150-315°, kan Fedt
alene ikke anvendes; istedetfor bruger man en Blanding af
3 Dele Linolie og 1 D. Fedt. Reent Glycerin saavelsom
forskjellige Blandinger af Glycerin og Fedt anvendes ligeledes
med Fordeel. Et Fedtbad, som ikke er eensartet, som er ureent
eller indeholder lidt Vand, kan ikke bruges til Hærdning; af
den Grund maa ogsaa et frisk Oliebad først benyttes, efterat
det har været opvarmet 4-5 Dage itræk til 150°, bagefter
kan det da bruges, saa længe det skal være, da det bliver
bedre med Alderen. I Haardtglasfabriker maa der altid findes
en større Beholder med opvarmet Olie til Fyldning af de
forskjellige Bade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>