Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Flammernes Temperatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den ved Tilblanding af Luft er blaaviolet, eller ved Blanding
med indifferent Qvælstof og Kulsyre er blevet blaa.
Til Maalingerne brugte Rosetti et Thermoelement af en
Platin- og en Jerntraad, som var 0,3mm tyk og omtrent 40cm
lang. Disse Traade vare pressede til hinanden og i en
Udstrækning af 2mm viklede om hinanden; derpaa gik de hver
for sig gjennem et Porcellainsrør og vare saa forbundne med
to tykke Kobbertraade, som førte til Galvanometret. De frie
Ender af Traaden, som skulde føres ind i Flammen, vare
bedækkede med et tyndt Kaolinlag. Baade Elementets og
Galvanometrets Modstand blev bestemt, og Graderingen blev
udført paa den Maade, at man maalte det Udslag, som
Galvanometret viste, naar Elementet berørte en opvarmet Kobbercylinder,
og dennes Varmegrad blev da bestemt ved Neddypning i et
Calorimeter.
Rosetti meddeler i sin Afhandling kun de almindelige
Resultater, som have Hensyn til Theorien for Flammens
Constitution, medens han forbeholder sig senere at meddele de
numeriske Resultater af hans mange Forsøg med forskjellige
Flammer. Hensigten med de nedenfor meddeelte Forsøg var
at sammenligne Temperaturen i en ikke-lysende Gasflamme,
som den Bunsens Brænder giver, med Temperaturen i de
Flammer, som ere blevne svækkede ved Gassens Blanding med
forskjellige Mængder Kulsyre. I Bunsens Flamme kan man
skjelne mellem en yderste Hinde af blaa Farve, derpaa et
tykkere violet Lag, og for det Tredie en fiin Hinde af smuk
himmelblaa Farve og endeligt den mørke coniske Kjærne.
Iagttaget i et almindeligt Spectroskop viser denne Flamme
intet Særligt; man seer de mere brydbare Farver fremherske
i samme, men finder ingen Forskjel, naar man gaaer fra Lag
til Lag, som naar der sees med det blotte Øie.
Undtages den mørke Kjærne, forandrer Varmegraden sig
ikke meget i de forskjellige Puncter af samme Lag. I den
yderste Hinde fandt Rosetti gjennemsnitligt c. 1350°, i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
