- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Syttende Aargang. 1878 /
10

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Flammernes Temperatur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

violette Lag er Temperaturen c. 1250 og i det indvendige
blaae Lag naaer den gjennemsnitligt ikke 1200°. I den
mørke indre Kegle er Temperaturen temmelig lav og desuden
meget foranderlig. I en c. 17cm høi Flamme, hvor den indre
Kegle var 7cm høi, var Temperaturen lavere end 250°
indtil en Høide af 1cm fra Rørets Munding, ved 2cm var den
lidt over 400° og holdt sig saaledes indtil en Høide af 4 eller
5cm; derpaa voxede den hurtigt og udgjorde i 6cm Høide 650°.
Disse Temperaturer for den sorte Kegles Vedkommende ere
rimeligviis noget høiere end de virkelige, da en Deel af
Thermoelementet befandt sig i de varmere Lag af Flammen; Feilen
kan dog ikke være stor paa Grund af den Beskyttelse, som
Porcellainsrørene gave.

I de Flammer, som man fik med Blandinger af Gas og
Kulsyre i en Bunsensk Brænder uden Adgang af Luften,
kunde de ovenomtalte Lag ikke skjælnes mere; de bestode
simpelthen af en mørk indre Kjerne, som var omgivet af en
blaa Skede, der var meget lidt lysende og af homogen Farve. Med
forskjellige Blandingsforhold, som alle gav en 7cm høi Flamme
iagttoges følgende høieste Temperaturer (i Spidsen af Flammen):
1 Rumfang Gas og 1 1/2 Rumfang Kulsyre c. 1000°
1 - - 2 - - 860
1 - - 3 - - 780


En Blanding af 1 Rfg. Gas og 4 Rfg. Kulsyre kunde ikke
brænde; forat der kunde dannes en Flamme, maatte man
iforveien opvarme Gassen ved en almindelig Flamme, og da var
Flammens Temperatur endnu lavere end 780°.

Ogsaa ved Forbrænding af Blandinger af Gas med
atmosphærisk Luft viste der sig en Nedgang i Temperaturen,
forudsat at den tilblandeda Luft fandtes i større Mængde end der
var nødvendigt til Gassens fuldstændige Forbrænding. Den
høieste Temperatur var saaledes for
1 Rfg. Gas og 2 Rfg. Luft 1260°
1 - - 2 1/2 -- 1150
1 - - 3 - - 1116

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:16:07 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1878/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free