Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En chemisk Theori for Fermentvirkningerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2. Den Hypothese, som Schwann har opstillet og
Pasteur senere antaget, at Gjæringerne maae betragtes som
livsyttringer af lavere Organismer, er utilfredsstillende[1].
Chemien formaaer vel at forklare physiologiske, men
Physiologien ikke chemiske Processor. Vender man derimod Schwanns
Hypothese om, er den rigtig: Fermenterne ere Aarsager til
de vigtigste vital-chemiske Processer, ikke blot i de lavere,
men ogsaa i de høiere Organismer.
I denne Forstand er en rigtig chemisk Theori for
Fermentvirkningerne et væsenligt grundlag før biologisk-chemisk
Forskning overhovedet.
3. Fermenterne høre til de ogsaa udenfor den organiske
Natur repræsenterede Iltoverdragere og dele sig i deres
Virkning i 2 Grupper.
a. Der gives Fermenter, som have Evne til at optage
fri Ilt og overdrage den til andre passive Legemer,
henholdsviis foranledige deres Iltning. Traube kaldte disse
»Verwesungsfermente«, og kalder dem nu - vistnok mere
passende - Iltningsfermenter. Han skjelner imellem
vitale (som ere virksomme i de høiere Organismer) og
Forraadnelses-Iltningsfermenter (»faulige«, som bevirke
Forraadnelsen under luftens Adgang, »Verwesung«, af døde
Legemer). Til de første henregnede han det guajakblaanende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
