Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Absorptionslinierne i den ultrarøde Deel af Solspectret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
modsatte Virkninger paa de Legemer, der ktmne phosphorescere.
Som bekjendt kunne i de førstnævnte i Straaler fremkalde
Phosphorescens, medens de mindst brydhare Straaler bringe
Phosphorescensen til at ophøre. Overtrækker man saaledes et
Stykke Papir med et eller andet phosphorescerende Stof, f. Ex.
med Svovlstrontium, og bringer man det, efterat have udsat
det for Lyset, ind i den mindst brydbare Deel af et paa en
Skjærm projiceret Spectrum, vil man iagttage, at
Phosphorescensen meget hurtigt forsvinder paa de Dele af Papiret, som
træffes af de ultrarøde Straaler, medens de øvrige Dele, der
ere udenfor Spectret, vedblive at udsende phosphorescerende
Lys. Er Spectret reent, saa at de Frauenhofer’ske Linier
vise sig, iagttager man endvidere, at den ultrarøde Deel ikke
overalt er lige virksom i til at slukke Lyset, idet der i denne
findes enkelte Linier, hivor Posphorescensen ikke taber sig
saa hurtigt; her maa altsaa den Varme, der bringer
Phosphorescensen til at ophøre, være mindre end i den øvrige Deel.
Denne Observationsmethode, som Becquerel tidligere har
anvendt (E. Becquerel, la lumière, Bd. l, S. 141), har
imidlertid den Ulempe, at Phosphorescensen i Almindelighed er
saa svag og saa kortvarig, at den vanskeliggjør en nogenlunde
nøiagtig Bestemmelse af Liniernes Beliggenhed.
Becquerel har derfor senede benyttet en anden
Fremgangsmaade. Han frembringer først i et iøvrigt mørkt Værelse et
reent Spectrum paa en Skjærm ved Hjælp af et Prisme af
Svovlkvælstof og en Linse af Crownglas. Ovenpaa den
ultrarøde Deel af dette Speetruin lader han dernæst falde den
ultraviolette Deel af et andet, dannet af et Flintglasprisme
ved at lade Solstraalerme træde ind gjennem en Spalte, der
er saa viid, at der ikke kan optræde Linier. Naar nu de
omtalte Dele af disse to Spectre træffe et phosphorescerende
Legeme, iagttager man følgende Phænomener. I den
ultrarøde Deel af det første Spectrum fremtræder den
Phosphorescens, som fremkaldes af det andet Spectrums ultraviolette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
