Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bevægelse i Vædsker, fremkaldt ved Elektricitet - Vædsker af større Varmefylde end Vand - Kunstig Fremstilling af Korund, Rubin og Saphir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naar man bruger Qviksølv som ledende Underlag for en
slet ledende Vædske, f. Ex. Petroleum, gjennemløber
Phænomenet andre Phaser. Først kommer Olien i en heftig,
bølgende Bevægelse, i hvilken Qviksølvet ikke synes at tage nogen
Deel, men derpaa løsrive talrige smaa Qviksølvdraaber sig og
trænge gjennem Petroleumlaget, saa at der dannes en lille
Qviksølvregn.
Ogsaa paa en anden Maade har Waha frembragt
Bevægelser i Vædsker ved Elektricitet.
Stikker man to Metalspidser gjennem Bunden af et vidt
Glaskar, i hvilket man hælder Petroleum, til det dækker begge
Spidserne, kommer Petroleumet i heftig Bevægelse, naar den
ene af de to Spidser sættes i ledende Forbindelse med den
positive og den anden med den negative Conductor til en
kraftig Elektrisermaskine, der holdes i Gang. Fra den
negative Spids hæver der sig en lodret Søile af Petroleum
»meterhøi« i Veiret, medens den positive udsender en Række smaa
Petroleumdraaber. (Wiedernanns Ann. d. Physik n. F. Bd. 4,
S. 68.)
A. P.
Vædsker af større Varmefylde end Vand.
Lecker har fundet, at en Blanding af Vand og Methylalkohol
har en større Varmefylde end Vand og en Blanding af dette
med Aethylalkohol, hvilken Blandings Varmefylde ifølge Dupré
ogsaa er større end Vandets. (Beibl. z. d. Ann. d. Physik.
Bd. 2, S. 250. Wien. Acad, Anz. 1877, S. 224.)
A. P.
Kunstig Fremstilling af Korund, Rubin
og Saphir. Det er lykkedes Fremy og Feil at
fremstille Rubin og Saphir i saa stor Maalestok, at de kunne
benyttes af Uhrmagere og Juvelerere. For at komme saa nær
som muligt til de Vilkaar, hvorunder disse Mineralier
sandsynligviis ere dannede i Naturen, have de benyttet meget høie
Varmegrader, store Mængder (ofte 20-30 Kilogrammer ad
Gangen) og lang Tid til de enkelte Forsøg, idet disse kunde
vare i 3 Uger under uafbrudt Opvarmning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
