Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunstig Fremstilling af Korund, Rubin og Saphir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den største Mængde krystalliseret Leerjord vandtes paa
følgende Maade. Først dannedes et smelteligt Aluminat, som
derefter blev opvarmet til stærk Rødglødhede med en
Kiselforbindelse; herved udskilles Leerjorden langsomt af sin
Forbindelse i den smeltede, Masse og antager derfor Krystalform.
Forsøget lykkes med forskjellige Aluminater, men bedst med
Blyforbindelsen. Naar en Blanding af lige Dele Mønnie og
Leerjord tilstrækkeligt længe holdes opvarmet til lys
Rødglødhede i en Digel af ildfast Leer, vil man efter Diglens
Afkjøling finde to Lag, det ene glasagtigt og væsenligt bestaaende
af kiselsuurt Blyilte, det andet krystallinsk og ofte med
Huulheder, hvori man finder smukke Leerjordkrystaller. Det er
Diglens Vægge, som i dette Forsøg tilføre den fornødne
Kiselsyre; de blive derfor tynde og ofte gjennemhullede under
Blyiltets Medvirkning, hvorfor man i Reglen søger at undgaae
Tab ved at anvende to Digler; den ene udenom den anden.
Paa den her beskrevne Maade dannes hvide
Korundkrystaller; den røde Rubinfarve faaer man ved at sætte 2-3
Procent tvechromsuurt Kali til Blandingen af Leerjord og Mønnie.
Saphirens blaa Farve faaes ved Anvendelse af en ringe Mængde
Kobaltilte, blandet med et Spor af tvechromsuurt Kali.
De saaledes fremstillede Rubiner ere i Almindelighed
dækkede af kiselsuurt Blyilte, som fjernes paa forskjellige Maader,
enten ved Hjælp af smeltet Blyilte, med Fluorbrinte, med
Kalihydrat eller længere Glødning i en Brintstrøm, samt
tilsidst en Behandling med Alkalier og Syrer. I visse Tilfælde
finder man dog i Huulhederne Krystaller, der ere næsten rene
og som have alle den naturlige Korunds og Rubins
Egenskaber, deres Sammensætning, Diamantglands, Haardhed,
Vægtfylde og Krystalform. De ridse Qvarts og Topas, have en
Vægtfylde af 4,0-4,1. tabe ligesom de naturlige Rubiner den
røde Farve ved stærk Opvarmning og antage den atter ved
Afkjøling. Vægten af de saaledes kunstigt fremstillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
