- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Syttende Aargang. 1878 /
265

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lig-Alkaloider

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Cadaveralkaloiderne), som han har givet. Navnet Ptomaïner.
Forfatteren angiver, hvilke Ptomaïner der kunne udtrækkes af
Æther i suur eller alkalisk Opløsning, hvilke der udtrækkes af
Chloroform og af Amylalkohol o. s. v., idet han i det Hele
taget slutter sig til de Methoder, der anvendes til Paaviisning
og Udskilning af de almindelige Alkaloider, og for hver Gruppe
angiver de Reactioner, der særligt angaae Ptomaïnerne. I et
eget Afsnit behandles de flygtige Ptomaïner, og navnligt
omtales Dannelsesmaaden af et, der allerede er iagttaget af flere
andre Experimentatorer og som har Lighed med Coniin
(muligviis isomert dermed). Dernæst sammenlignes Reactionerne for
de enkelte Ptomaïner eller de forskjellige Grupper af disse
med Reactionerne for nogle Plantealkaloider, som de have
megen Lighed med, navnligt Morphin, Codeïn, Atropin og
Delphinin. Selmi viser ikke alene, at der ved retslige
Undersøgelser kan indtræffe Feiltagelser paa Grund af Dannelsen af
Ptomaïner, men anfører flere Exempler paa, at saadanne
Feiltagelser virkeligt have fundet Sted. I to Dødsfald, der vakte
Opsigt i Italien og gave Anledning til en Anklage for
Giftmord, havde den første Undersøgelse ført til det Resultat, at
der var skeet Forgiftning med Delphinin og Morphin, medens
en senere Undersøgelse, foretaget af Selmi, viste, at der ikke
fandtes Spor af disse, men derimod Ptomaïner. I denne
Anledning giver Selmi særlige Anviisninger til Paaviisning af
Morphinet og dets Adskillelse fra Ptomaïnerne, ligesom han
ogsaa omtaler nogle specielle Forhold for andre Plantealkaloiders
Vedkommende. Codeïn, der var sat til raadnende Indvolde,
lod sig ikke paavise efter en Maaneds Forløb.

Forfatteren fremhæver, hvorledes Paaviisningen af de giftige
Plantealkaloider ved Opdagelsen af Ptomaïnerne i mange
Tilfælde er blevet en vanskeligere Opgave, der gjør det fornødent
at arbeide med den største Forsigtighed, at rense de udskilte
Alkaloider gjentagne Gange og gjøre et passende Udvalg af de
Reactioner, hvorved Plantealkaloiderne adskille sig fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:16:07 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1878/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free