- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Syttende Aargang. 1878 /
298

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den elektriske Belysning med Jablochkoffs Lampe (med Træsnit)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


de l’étoile og Châtelet-Theatret og ved andre offenlige
Bygninger er der ligeledes opstillet elektriske Lamper; desuden
anvendes den elektriske Belysning i Forlystelsesetablissementer
og i Boutiker, saaledes Hippodromet, Orangeriet i Tuileriernes
Have og Louvre-Magasinerne. Ialt ere saaledes omtrent
300 elektriske Lamper i Brug; det langt overveiende Antal af
samtlige Anlæg ere foretagne af Selskabet Société génerale de
l’électricité. De Apparater, som benyttes herved, skulle
beskrives i det Følgende.

Man anvender hertil Grammes nye Maskine med
Vexelstrømme, idet den ældre Maskine, der, ligesom et galvanisk
Batteri, giver en eensrettet Strøm, er upraktisk af den Grund,
at den positive Kulstang brænder omtrent dobbelt saa hurtigt
ned som den negative. Man har søgt at undgaae dette ved
at give den positive et dobbelt saa stort Tversnit, men da det
er vanskeligere at fabrikere Brændere med ulige tykke
Kulstænger og Bortbrændingen heller ikke altid skeer nøiagtigt i
det angivne Forhold, har man foretrukket skiftende Strømme,
hvor samme Kulstang Afvexlende er positiv og negativ Pol.
Disse søgte man først, men uden praktisk Resultat, at opnaae
ved at anbringe en Commutator paa Grammes ældre Maskine, og
Gramme construerede derfor den Maskine til vexlende Strømme,
som nu skal beskrives.

Ved den ældre Maskine findes en Ring af blødt Jern,
som er beviklet med overspundet Kobbertraad og roterer forbi
Polerne af en fastliggende Magnet eller Elektromagnet; ved
den nye haves derimod roterende Elektromagneter, medens
Ringen er fast anbragt udenom dem. Der findes 8
Elektromagneter, som ere stillede radiært paa en Staalaxe, der hviler
i to Leier og ved den ene Ende har en Remskive, for at den
kan sættes i Rotation ved en eller anden Motor.
Elektromagneterne ere beviklede med Kobbertraad afvexlende tilhøire
og tilvenstre, saa at, naar de betegnes med Tallene fra 1 til
8, de med lige Numre vende de positive Poler, de med ulige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:16:07 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1878/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free