Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Sammensætningen af Forbrændingsproducterne fra Ovne med høi Temperatur og om deres Benyttelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er dens Temperatur under 50O° C., og dens Sammensætning
er da den, som findes angivet ovenfor under II. Af denne
Analyse kan man slutte, at Iltmængden er aftaget næsten til
det Halve, idet den har reageret, ikke paa Kulilten, hvis
Mængde er omtrent den samme, men paa de fine Kuldele,
der findes i Ovnens Atmosphære. Gassens Afkjøling og
Slukning standser enhver Reaction, og naar den passerer
Skorstenen, indeholder den endnu som man seer, en stor Mængde
brændbare Stoffer.
Cailletet har vidst at benytte denne Gas, som hidtil er
gaaet ubenyttet bort, ved nemlig at antænde den paany og
lade den langsomt passere en Ovn. Paa sit Jernværk Saint
Marc (Côte d’Or) har han bygget en Ovn af store Dimensioner,
som faaer Gassen, dev forlader Dampkjedlen. I denne Ovn,
som har et Gjennemsnit af over 3 Qvadratmetre, taber Gassen
en Deel af sin Hastighed, idet den tillige tænder sig ved at
stryge henover et lille Ildsted, hvor man brænder et eller andet
værdiløst Brændsel. Man benytter Ovnen til at udgløde det valsede
Jernblik, som er skjørt og bedækket med et fastsiddende Lag
Jernilte. Uagtet Glødningen foregaaer i lukkede
Støbejernskasser, som vel tillukkede ere anbragte i denne Gasovn, seer
man dog, efterat de ere tagne ud og ere afkjølede, at de have
mistet Iltelaget og faaet en reen og blank Overflade. Cailletet
forklarer dette ved at antage, at Gassens reducerende Luftarter
ere trængte gjennem det glødende Støbejern ind i Kasserne;
som Deville og Troost have viist, gaaer Brint let gjennem
glødende Støbejern, og Cailletet har bekræftet dette yderligere
ved et interessant Forsøg, idet han nemlig sænkede et
fladtformet Jernrør ned i et Ildsted; Brinten trængte da ind i
Røret, som efterhaanden antog sin oprindelige Form. Cailletet
mener, at denne Egenskab ved det rødglødende Jern maaskee
kunde finde Anvendelse paa andre Puncter i Melallurgien.
(Comptes rendus, Bd. 85, S. |955.)
A. T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
